23948sdkhjf

Massehyring: Bornholmslinjen vil ansætte 300

Når Bornholmslinjen skal sejle til og fra Bornholm, bliver det med en organisation på omkring 300 ansatte. De fordeler sig med 250 til søs og 50 på land

Cirka 300 ansatte. Det er den forventede størrelse på organisationen, som skal bygges op omkring Bornholmslinjen. Det meddeler Molslinjen i dag:

- Vi har en plan, der viser et klart omrids af den organisation, vi skal bruge, forklarer Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Han understreger, at det endnu er for tidligt at komme ind på, hvor mange stillinger der bliver inden for hver kategori. Men de 300 ansatte fordeler sig med cirka 250 til søs og cirka 50 ansatte i en organisation på land.

Bliver slået op fra næste måned
De første stillinger slås op i februar/marts – og så vil resten af stillingerne blive slået op hen over 2018 og frem til begyndelsen af 2019.

- Vi vil meget gerne medvirke til, at overgangen mellem os og Færgen bliver så god som mulig. Det er af afgørende vigtighed for alle bornholmere, at trafikken til og fra øen fungerer både op til og efter den 1. september 2018, siger Carsten Jensen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105