23948sdkhjf

’Sanchi’ kan blive den største oliekatastrofe siden 1991

Udslip fra den sunkne tanker ’Sanchi’ spreder sig over 143 kvadratkilometer

Sagaen om National Iranian Tanker Co's (NITC) olietanker ’Sanchi’ fik en afslutning søndag, da det 164.000 dwt tankskib gik til bunds. Med forliset opgav myndighederne samtidig at finde flere af skibets 32 besætningsmedlemmer i live.

’Sanchi’ drev fra kinesisk og ind i japansk farvand, inden det endelig sank. Den japanske kystvagt oplyser, at olie fra vragets last - 136.000 råolie – dækker et areal på 13 km gange 11 km. Det skriver TradeWinds. 

Branden på 'Sanchi'

’Sanchi’ synker – ingen overlevende

Eksplosionsramt tanker driver til japansk farvand

Eksplosion på brændende olietanker

Ingen udslip fra brændende tankskib

Skibsreder nedtoner risiko for tankskibs-eksplosion

32 frygtes omkommet i kollision ud for Kina

Olieudslippet er ifølge mediet dermed det værste siden ’ABT Summer’ mistede 260.000 tons olie ved Angolas lyst i 1991.

Kan gå måneder at trække data 
Inden ’Sanchi’ gik ned, lykkedes det et redningshold at få adgang til det brændende skib. Her blev lig af to besætningsmedlemmer samt skibets sorte boks bjærget. Der kan dog gå lang tid, inden informationer fra systemet bliver tilgængelige.

Ifølge de iranske myndigheder vil det tage mellem en og tre måneder at dechifrere dataen.

Informationerne fra den sorte bokse er ifølge TradeWinds vigtige, da der er utilstrækkelig data fra Automatic Identification System (AIS) til at give et detaljeret billede af ’Sanchi’ og 'CF Crystal' færden op til kollisionen.

Kollisionen mellem 'Sanchi' og 'CF Crystal'

’Sanchi’,  var på vej fra Iran mod Sydkorea med en last på 136.000 tons råolie, da det lørdag den 6. januar kolliderede med fragtskibet 'CF Crystal' på 76.000 dwt (bygget i 2011) cirka 160 sømil fra Yangtze-flodens munding.

'CF Crystal', som er opereret af CoscoCS datterselskab Shanghai CP International, var på vej fra USA til Kina med en last på 64.000 tons korn. Fragtskibet sejler under Hongkong-flag. Alle 21 besætningsmedlemmer blev reddet.

Efter 'Sanchi' gik ned søndag den 14. januar opgav myndighederne at finde nogen af tankerens 32 besætningsmedlemmer i live. I dagene efter kollisionen var tre fra besætningen blevet fundet døde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094