23948sdkhjf

Samsø-færgen slår igen rekord

Færgetrafikken mellem Kalundborg og Samsø har aldrig været større, fremgår det af rederiet Færgens trafiktal for 2017. Det er tredje år i træk, at ruten sætter trafikrekord.

Ifølge Lindy Kjøller, salgs- og marketingchef i Færgen, hænger væksten sammen med, at rederiet sammen med de lokale turismeaktører har gearet op for markedsføringen.

- I år er vi blevet meget bedre til at fortælle om de mange events, der gør Samsø til et spændende sted at være uden for højsæsonen, og det har gjort opmærksomheden endnu større. Lagt sammen betyder det, at Samsø er i færd med at forløse sit enorme potentiale som turismedestination, siger han.

I alt 63.048 personbiler blev overført på ruten mellem Kalundborg og Samsø i 2017, en stigning på 8,5 pct. i forhold til 2016, som også var et rekordår. I alt 197.539 passagerer blev overført via ruten svarende til en stigning på 4 pct. i forhold til 2016.

Pr. 1. september 2016 blev der på ruten mellem Kalundborg og Samsø indført prisnedsættelser på op til 40 pct. i forhold til normalen. Ifølge Færgen har det også haft stor betydning for trafikvæksten, at Ballen på Samsø i 2015 fik en ny færgehavn, ligesom Færgen indsatte en moderniseret færge på ruten mellem Kalundborg og Ballen. Det har nedsat sejltiden til 1 time og 20 minutter i weekender og ferieperioder, ligesom det daglige antal afgange er blevet forhøjet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109