23948sdkhjf

Stor udskiftning i Hirtshals Havns bestyrelse

Efter det konstituerende bestyrelsesmøde tirsdag den 2. januar er fire ud af syv nye i havnens bestyrelse

Hirtshals Havn ser efter det konstituerende bestyrelsesmøde tirsdag den 2. januar meget anderledes ud. Fire af bestyrelsens syv poster blevet besat med nye medlemmer. Dermed trækkes nye kompetencer ind i bestyrelsens arbejde, samtidig med at der sikres en kontinuitet i havnens langsigtede arbejde, skriver havnen i en pressemeddelelse.

Målet er ifølge havnens selv stadig udviklingen af havnen, som et skandinavisk omdrejningspunkt og logistik- og erhvervsmæssigt kraftcenter. 

- Jeg ser meget frem mod det fortsatte strategisk arbejde med at udvikle den forretning, som vi har udviklet over de seneste år, og dermed udnytte de muligheder vi har og styrke vores markedspositioner inden for logistik, fiskeri og maritim service. Med den nye sammensætning af havnens bestyrelse, er vi klar til at tage fremtidens udfordringer op og realisere de perspektiver som vi har for havnens potentialer, siger bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen, som fortsætter: 

- Vores strategiske arbejde mod at virkeliggøre vores målsætninger som omdrejningspunkt kommer til at fylde meget i den kommende periode, og det er helt sikkert, at vi kommer til at stå over for nogle ganske store beslutninger, der vil komme til at få helt afgørende betydning for erhvervsudviklingen og erhvervsmulighederne i et skandinavisk perspektiv.

Hirtshals Havns bestyrelse
Hirtshals Havns bestyrelse består nu af de tre fortsættende medlemmer:

- Formand Anker Laden-Andersen

- Næstformand Arne Boelt, borgmester

- Sven Buhrkal

Og fire nye medlemmer:

- Poul Nielsen, tidligere DSV

- COO Katja Nowak Nielsen, Nowaco

- Claus Mørkbak Højrup, Hjørring byråd

- Dan Andersen, Hjørring byråd

Som medarbejderobservatør fortsætter havneassistent Dennis Primdal Lauritsen.

Konstitueringen betød dermed farvel til fire hidtidige medlemmer af bestyrelsen:

- Mogens Bjerre, der har siddet i havnens bestyrelse siden 2001.

- Knud Damgaard, har siddet i havnens bestyrelse siden 2001 og der forud i havnerådet     ved statshavnen.

- Henrik Jørgensen, der har siddet i havnens bestyrelsen de seneste fire år.

- Ole Ørnbøl, der har siddet i havnens bestyrelse siden 2010.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266