HØJDEPUNKTER FRA 2017: Hackere angriber Maersk Line, der dropper scrubber og lander tysk handel
Et voldsomt hackerangreb, et opkøb under implementering - og et farvel til scrubbere fyldte en stor del af dagsordenen i ikke bare Maersk Line, men også på den store maritime scene, hvor man følger verdens største rederi tæt
De sidste godkendelser kom i hus i november, og nu er rederiet travlt optaget af den endelige integrering i Mærsk-netværket - selvom Hamburg Süd fortsætter i egne velrenommerede farver.
Hackerangreb
Mens godkendelserne (påklistret nogle overkommelige betingelser, red.) tikkede ind fra hele verden, blev Maersk Line pludselig ramt af et voldsomt hackerangreb i juni, og rederiet var i flere døgn ude af stand til at tage imod ordrer.
Angrebet, der også ramte andre (ikke-maritime) sektorer trak overskrifter i medier verden over, og det tog Mærsk omkring en måned før man fik helt styr på forretningen igen. Til alt held for rederiet var der en bred forståelse af, at den slags kan ske, så rænnomeet har angiveligt ikke lidt skade. Men det kostede på årsregnskabet.
Det var virussen Petya, der lagde APM Terminals-havne ned og skabte kaos for konglomeratets containerrederi og hos APM Terminals.
- Når vi ser tilbage på aktiviteterne de seneste fire uger, har vi foretaget omfattende arbejde på vores IT-infrastruktur. For øjeblikket arbejder vi hårdt på at klare efterslæb og sikre os, at virkningen på vores forretning har været så lille som muligt. I denne proces har vores lokale teams været nødt til at tage hånd om meget arbejde manuelt, og alle ser frem til at vende tilbage til at servicere din virksomhed problemfrit og effektivt, kommunnikerede Mærsk i en pressemeddelelse i slutningen af forløbet.
Dropper scrubbere
Men måske mere bemærkelsesværdigt meldte Maersk Line ud, at man dropper scrubbere efter flere års analysearbejde. Fremtidens miljøkrav til skibstrafikken skal simpelthen ikke løses ved hjælp af scrubber-teknologi - så klar var konklusionen.
Containergiganten har brugt flere år på at analysere, hvordan rederiet skal håndtere de fremtidige miljøkrav til skibstrafikken. Disse træder som bekendt i kraft i 2020, og stiller skrappe maksimumkrav til svovlindholdet i skibenes udstødningsgasser.
Det betyder, at skibene enten skal sejle på en dyr, men svovlfattig bunkerolie eller investere i scrubber-teknologi - en teknisk installation på det enkelte skib, der formår at skylle svovlpartiklerne ud af røggassen.
Men der kommer altså ikke scrubbere på Mærsk-containerskibene, konkluderede vice president Ole Graa Jakobsen, Head of Fleet Technology, Maersk Line.
- Vi har omhyggeligt analyseret nuværende såvel som fremtidige teknologier og brændstofløsninger. Konklusionen er, at det ikke bliver med scrubbere, at vi kommer til at imødekomme 2020-svovlkravene. Scrubber-teknologi er ikke en farbar vej frem for vores flåde, sagde Ole Graa Jakobsen.
Svovlfattig bunkerolie
Han fortsætter:
- Det bliver derimod gennem fremtidens svovlfattige bunkerolie, at vi kommer til at leve op til kravene.
Ole Graa Jakobsen understreger, at rederiet håber, at containerindustrien udvikler fælles løsninger, som kan anvendes af hele industrien i bestræbelserne på at leve op til de kommende svovlkrav.
Mærsk-chefen understreger, at de økonomiske perspektiver ved scrubber-teknologien ved første øjekast synes indlysende. For ved at investere i scrubber-anlæg på det enkelte skib, er der mulighed for at fortsætte driften af skibet med traditionel, tung bunkerolie, der vil kunne indkøbes langt billigere end fremtidens svovlfattige bunkerolie, som vil have en markedspris væsentligt over den traditionelle olie.
- Der er ingen tvivl om, at der ved første øjeblik synes at være en attraktiv business case forbundet med at investere i scrubber-teknologi. Alligevel vurderer vi ikke, at scrubbere udgør en langtidsholdbar løsning for et så komplekst maskineri, som det man finder på vores containerskibe, vurderer Ole Graa Jakobsen og tilføjer:
- Scrubbere kræver et højt niveau for dagligt vedligehold samt særligt uddannet personel om bord på skibene - og det er vel at mærke for at opnå et relativt begrænset sundheds- og miljømæssigt resultat, som man kan opnå via andre løsninger.
