23948sdkhjf

Frygter medarbejdermangel på Bornholmoverfarten

Op til Molslinjen overtager overgangene til Bornholm, kan det blive svært for både rederiet Færgen og arvtageren på ruten, Molslinjen, at finde folk nok. 

Sådan lyder det ifølge Bornholms Tidende fra Benny Schou, den lokale formand for hotel- og restaurationsbranchens arbejdsgiverorganisation Horestas afdeling på Bornholm. 

- Hvis folk fra Færgen skal arbejde for Molslinjen, må der jo skulle en vis oplæring til i de nye færger, så de skal vel starte i deres nye job før 1. september. Jeg ved ikke, hvor lang tid det kræver, eller om folk kan være dobbelt ansat i en periode for at det kan lade sig gøre. Jeg kan da godt være bekymret for, hvor de skaffer de medarbejdere – ikke mindst, når jeg ser på, hvor svært vi andre har med at rekruttere medarbejdere på det tidspunkt, siger Benny Schou til Bornholms Tidende. 

Molslinjen overtager Bornholmsovergangene fra 1. september næste år. Rederiet har vundet sejladsen til og fra Bornholm fra 2018 til 2028. 

Efter dialog mellem Færgen og Molslinjen vil alle nye stillinger hos Bornholmslinjen blive slået op. De første i februar næste år, har Molslinjens tidligere oplyst.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188