23948sdkhjf

Flere Færgen-ansatte bliver på Bornholm

Rederiinspektør skifter til Molslinjen. Aftale mellem Færgen og lønfirma sikrer også en række af rederiets medarbejdere nyt job med samme funktioner

Rederiet Færgens rederiinspektør Bent Boris Hansen skifter til Molslinjen, som overtager ruterne til Bornholm fra september næste år. Det skriver TV2 Bornholm.

Med ny titel af deputy technical director får Bent Boris Hansen det tekniske ansvar for Povl Anker med tilhørende tekniske personale. Hertil kommer det tekniske ansvar for havneanlæggene i Rønne, Ystad og Køge.

Denne uge kom det også frem, at Molslinjen efter aftale med Færgen vil slå alle nye stillinger på Bornholmslinjen op. De første i februar næste år. Ud over rederiinspektøren har tre andre af Færgens medarbejdere også fundet ny arbejdsgiver.

Lønmedarbejderer bliver på Bornholm
Færgen har indgået en aftale med 
NK Løn og Regnskab, som skal håndtere lønninger for rederiets 550 ansatte fra 1. januar. Når ruten til og fra Bornholm bliver overtaget af Molslinjen den 1. september 2018, rykker Færgens hovedkontor fra Rønne til Svendborg, hvor man ikke forventer, at alle medarbejdere ønsker at flytte med til.

I forbindelse med aftalen har NK Løn og Regnskab derfor ansat de tre lønmedarbejdere fra Færgen, som derved fastholder deres job og bolig i Rønne.

- Når vi nu mister Bornholmerfærgen, har det været en rigtig god løsning for både de implicerede medarbejdere, der kan fastholde job og bolig på Bornholm – men også for os i Færgen. Vi sikrer en stabil lønudbetaling - i den mellemliggende periode indtil Molslinjen A/S tager over den 1. september, siger HR-chef Ole John Andersen fra Færgen

De tre bornholmske medarbejdere Catrine Buch Jentzsch, Annette Thomsen og Aase Rehfeld Andersen, har allerede været på visit på NK Løn og Regnskabs kontor i Smørum, nord for København.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14