23948sdkhjf

Folkeaktier skal hjælpe hybridfærge i havn

ÆrøXpressen går nye veje for at skaffe penge, der kan gøre en ny færgerute mellem Ærø og Langeland til en realitet

ÆrøXpressen har som formål at starte en ny færgerute imellem Marstal på Ærø og Rudkøbing på Langeland. 

Færgen vil blive en nybygget katamaranfærge med hybriddrift, som over de næste år omlægges til ren eldrift af hensyn til miljøet. Færgen forventes i drift i foråret 2019. Overfartstiden bliver cirka 40 minutter. 

- Færgens berettigelse ligger i det faktum, at de nuværende færger til Ærø har svære kapacitetsproblemer, samt at overførselstal for både biler og passagerer er steget kraftigt efter indførelse af det såkaldte ”Landevejsprincip”, som har betydet stærkt nedsatte billetpriser på alle danske øfærger, siger Søren Vestergaard fra ÆrøXpressen i en pressemeddelelse. 

Projektet har nu fået tilsagn om finansiering på 40 mio. kroner fra Danmarks Grønne Investeringsfond og Ringkjøbing Landbobank.    

Læs mere: 40 millioner til Ærøs hybridfæge

Den samlede pris for anskaffelse og opstart af færgen forventes at være cirka 55 mio. kroner. Resten af kapitalen skal skaffes gennem aktiekapital, og eventuelt også Ansvarlig Lånekapital. Derfor åbner ÆrøXpressen nu op for salg af folkeaktier.

Målet for aktieemissionen er 7.4 mio. kroner i aktiekapital. Derudover vil der være mulighed for at stille højtforrentet Ansvarlig Lånekapital til rådighed.

ÆrøXpressen vil blive drevet kommercielt af Danske Færger A/S, som står inde for en fuldt professionel drift og markedsføring. Der forhandles i øjeblikket med flere værfter om nybygningskontrakten. Med finansieringstilsagnet i ryggen er ÆrøXpressen nu klar til at indgå en aftale med rette værft.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094