23948sdkhjf

Medaljer til danske sømænd

Forsvarsministeren har netop uddelt Forsvarsministerens Medalje til i alt fem personer for deres anerkendelsesværdige indsats, der har haft stor betydning for andre menneskers liv.

Medaljemodtagerne er i år de tidligere ledere af KFUM’s Soldaterhjem i Irak Judy Skovholm Jochumsen og Selma Schou samt John Søndergaard Poulsen, Peter Kongshøj og Tony Paw Johansen, der har sejlet med Forsvarets inspektionsfartøj 'Knud Rasmussen' i Nordatlanten.

- Alle fem har med deres præsentationer gjort et stort indtryk på mig, og derfor giver jeg dem Forsvarsministerens Medalje. Jeg har ved selvsyn set, hvilken forskel Judy og Selma gjorde for vores soldater i Irak. De har med varme og medmenneskelighed givet soldaterne et unikt fristed og en tiltrængt pause fra tjenesten midt i en krigszone. De har gjort en stor forskel for de udsendte danskere, og det fortjener de anerkendelse og respekt for, udtaler forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og fortsætter: 

- Det samme gør Tony, John og Peter. De viste stort heltemod og ydede en forbilledlig indsats, da de kom besætningen på en nødstedt canadisk trawler til undsætning i farvandene omkring Grønland. I en potentielt livsfarlig situation og under et kæmpe stort pres holdt de hovederne kolde, så ingen kom noget alvorligt til, og trawleren kom sikkert i havn. 

Det er niende gang, at medaljen uddeles.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078