23948sdkhjf

Danske Rederier ryster posen

 Ny organisation i Danske Rederier skal styrke organisationen på områder, der vurderes at få større betydning for interessevaretagelse og medlemsservice i de kommende år

Danske Rederier vil sætte større fokus på forskningspolitik, digitalisering, kompetencer og uddannelsespolitik i de kommende år i tillæg til de eksisterende prioriteter. De første skridt er allerede taget med et uddannelsesudspil og oprettelsen af Maritime Disruptors Academy, som afholdes i januar og februar 2018. Næste skridt bliver en ny organisation og ledelsesstruktur, der er gældende fra dags dato.

Det skriver Danske Rederier i en pressemeddelelse.

- Vi skal løbende sikre, at vi har den organisation og de kompetencer, der skal til for at kunne varetage vores medlemmers interesser bedste muligt. Det kræver, at vi sætter mere ind på udvalgte områder, hvilket nu også afspejles i vores organisering, siger administrenrede direktør Anne H. Steffensen.

Fakta: Danske Rederiers ledelse
Administrerende direktør Anne H. Steffensen

Direktør Jakob Ullegård, Forretningsudvikling og Kommunikation

Direktør Anne Windfeldt Trolle, Arbejdsmarked, Rekruttering og Uddannelse

Direktør Jacob K. Clasen, Erhvervspolitik og Analyse

Direktør Maria Bruun Skipper, Sikkerhed, Miljø og Maritim Forskning

Økonomidirektør, Thomas S. Prebendorf, Økonomi og Ressourcer

Sekretriatschef, Casper Andersen, EU-relationer

Der oprettes en ny afdeling for Forretningsudvikling og Kommunikation, som direktør Jakob Ullegård vil stå i spidsen for. Her vil fokus ligge på de politiske aspekter af områder som forskning, uddannelse og transport, samt ikke mindst udvikling af Danske Rederiers egne uddannelser i regi af Danish Shipping Academy. Jakob Ullegård vil fortsat have ansvaret for kommunikation og presse i tæt samarbejde med pressechef Rasmus Bebe.

Arbejdsmarked og medlemsservice er en prioritet
Organisationen fremhæver, at det samtidig har været vigtigt at fastholde fokus på en række arbejdsområder, som stadigvæk er stærkt efterspurgte af medlemmerne og centrale for rederierhvervets rammevilkår. 

Direktør Anne W. Trolle vil fortsat have ansvaret for Arbejdsmarked, Rekruttering og Uddannelse, herunder den konkrete udmøntning af den uddannelsespakke, som Danske Rederier har spillet ud med til bl.a. vækstteamets arbejde, og som rederierhvervet meget gerne ser blive en bærende del af regeringens kommende, maritime vækstplan. 

To nye direktører i ledelsen
Nuværende underdirektør Jacob K. Clasen udnævnes til direktør med ansvar for afdelingen for Erhvervspolitik og Analyse, der blandt andet skal tage sig af skat, erhvervsjura og handelspolitik. Han indtræder i Danske Rederiers ledergruppe. 

Underdirektør Maria Skipper udnævnes til direktør og vil forsat stå i spidsen for Sikkerhed, Miljø og Maritim Forskning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11