23948sdkhjf

J. Lauritzen: Tørlast-balance har lange udsigter

- Trods fortsat forbedring i tørlast i Q3 vil genskabelse af balance i markedet tage nogen tid endnu, siger administrerende direktør Mads P. Zacho i en kommentar til kvartalsregnskabet og tilføjer: 

- Vore største gastankskibe er fortsat negativt påvirket af de svage markedsforhold for endnu større gastankskibe. 

Kvartalsmeddelelsen viser, at J. Lauritzen i tredje kvartal 2017 i gennemsnit beskæftigede 95 tørlastskibe mod 98 samme periode i 2016. Det gennemsnitlige antal beskæftigede gastankskibe var 31 mod 32 i tredje kvartal året før. 

I kvartalet tog rederiet tre handysize tørlastskibe samt et mindre fuldtryk gastankskib på mellemlange time-charter aftaler i op til to år. 

EBITDA var i tredje kvartal - 9,8 mio. dollars mod -12,9 mio. dollars i samme periode sidste år. 

- Forbedringen skyldtes primært styrkelsen af tørlastmarkedet i forhold til de svage markedsforhold i 2016, som dog blev delvist modsvaret af svagere indtjening for vore gastankskibe, skriver J. Lauritzen i periodemeddelelsen. 

Ser man på årets første ni måneder er EBITDA forbedret med 19,9 mio. dollars, og var på -23,2 mio. dollars. 

En kapitaltilførsel på 80 mio. dollars fra Lauritzen Fonden betød, at J. Lauritzens likvide beholder ved udgangen af tredje kvartal udgjorde 139 mio. dollars, 46 mio. dollars mere end ved indgangen til kvartalet.

Efter kapitaltilførslen blev virksomhedsobligationen JLA02 og relateret sikringsgæld tilbagebetalt i oktober 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234