23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Maritimt synspunkt: Ny situation for danske rederier efter Brexit

Tvister i shipping bliver typisk bedømt efter engelsk ret og ved voldgift i London eller de engelske domstole - Det er dog meget usikkert, om London vil kunne bevare denne centrale rolle efter Storbritanniens udtræden af EU 

I dag er London en maritim hub for blandt andet finansiering, mægling, forsikring og tvistløsning.

Således fastsætter næsten alle standardkontrakter inden for shipping, at parternes tvister skal bedømmes efter engelsk ret og ved voldgift i London eller de engelske domstole.

Det er dog meget usikkert, om London vil kunne bevare denne centrale rolle efter Storbritanniens udtræden af EU. Følgerne er stadig vanskelige at forudse, da meget afhænger af de politiske forhandlinger mellem Storbritannien og de resterende 27 EU medlemsstater.

At Brexit vil få stor betydning, herunder for anerkendelsen af engelske domme, synes dog sikkert.

Det juridiske landskab i dag
Den såkaldte domsforordning (Bruxelles I-forordningen) og Lugano-konventionen sikrer i dag gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i EU- og EØS-lande. En vindende part kan med reglerne fuldbyrde en dom fra en medlemsstat i en anden uden et nyt sagsanlæg. Herudover beskytter reglerne mod parallelle retssager ved, at så snart en retssag er anlagt et sted, er domstolene i resten af EU/EØS afskåret fra at bedømme samme sag. Danmark nyder trods retsforbeholdet godt af disse regler i henhold til en særlig "parallelaftale" med EU.

En post-Brexit verden
Ifølge planen vil Brexit blive en realitet allerede til marts 2019.

Den britiske regering har fremsat meget forskellige udtalelser om Storbritanniens position efter Brexit og EU-domstolen, som alle nationale domstole er bundet af efter domsforordningen.

I oktober 2016 udtalte Theresa May, at Storbritannien skulle beholde al suverænitet:

"We are not leaving only to return to the jurisdiction of the European Court of Justice."

Ved en tale den 22. september 2017 åbnede hun dog for, at britiske domstole vil kunne følge EU-Domstolen:

“I want UK courts to be able to take into account the judgments of the European court of justice with a view to ensuring consistent interpretation."

Det synes dog klart, at de britiske domstole ikke fremover vil være underlagt EU-domstolen.

Storbritanniens muligheder efter Brexit
Storbritannien har overordnet følgende, mulige forhandlingsløsninger:

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094