Nyt lavpunkt for Asien-Europa spotraterne
Containerraterne fra Kina til Europa rammer 2017-bunden. Ugers nedtur fortsatte sidste uge med et 4 procent fald fra 714 til 686 dollars per TEU. Det viser de nyeste tal fra Shanghai Containerized Freight Index.
Også raterne fra Asien til USA, både vest- og østkysten, er fortsat ramt af en nedtur.
Overordnet var der en fremgang på 1 procent i det toneangivende indeks fra 715,97 til 724,93 dollars per TEU. Det kan primært tilskrives store fremgang fra Asien til Australien/New Zealand og fra Asien til Sydamerika på henholdsvis 44 procent og 39 procent.
Shanghai Containerized Freight Index sammensætter priserne på fragt fra Shanghai til 15 destinationer rundt om i verden. Indekset bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier.