23948sdkhjf

Wärtsilä tester trådløs elfærge-opladning

Wärtsilä melder nu om succesfuld test af selskabets automatiske, trådløse opladningssystem på en hybridfærge.

Det skriver Wärtsilä i en pressemeddelelse.

Systemet blev afprøvet på den 85 meter lange, Norled-ejede ‘MF Folgefonn’ i norsk farvand i slutningen af august og starten af september.

Det er første gang, at en kommercielt drevet færge oplader sine batterier med den trådløse opladningsteknologi.

- I løbet af det seneste år er trådløs opladning blevet introduceret til biler, busser og tog. Nu har vi gjort det muligt for skibe, siger Ingve Sørfonn, Senior Technical Officer E&A, Wärtsilä Marine Solutions, og tilføjer:

- Der er en tendens med at udstyre kystnære færger med batteridrevne og hybride fremdriftssystemer, da de er særligt påvirkede af miljøkrav. Trådløs opladning vil derfor skabe betragtelig værdi for operatører af hybridfærger.

Blandt fordelene ved den trådløse metode er ifølge Wärtsilä, at man ved at fjerne behovet for et fysisk kabel gør det sikrere at koble færge og oplader til og fra hinanden. Samtidig reduceres vedligehold.

Systemet kan holde en stabil overførsel på op til 50 centimeter mellem opladefladerne, der bygges ind i henholdsvis færge og kaj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234