23948sdkhjf

Søfartsstyrelsen bruger to millioner på midlertidigt kontor

Søfartsstyrelsens udflytning til Korsør er yderligere forsinket

Det er både dyrt og kan tage tid at flytte. Et faktum Søfartsstyrelsen i den grad kan skrive under på. Styrelsen må nu bruge to mio. kroner på at indrette et midlertidigt kontor i Korsør.

Dermed kan halvdelen af de 200 arbejdspladser flytte fra Valby fra 6. november i år og frem til sommeren 2018. Der er stadig ikke sat dato på den permanente udflytning, som den daværende regering besluttede i oktober 2015.

Sjællandske kan i dag afsløre, at indflytningen på Glasværket ikke kan nås til årsskiftet 2018/19, som ellers tidligere er meldt ud.

Bygningsstyrelsen har nemlig endnu ikke fået sendt ombygningsarbejdet på Glasværket i EU-udbud, som styrelsen ellers bebudede ville ske i sommeren 2017.

En permanent indflytning kan derfor først ske i løbet af 2019, hvor det i oktober 2019 så vil være fire år siden, beslutningen om udflytning blev taget.

Venstre bebuder flere udflytninger
- Det er da irriterende, at det skal tage så lang tid. Jeg kan ikke dokumentere det, men man får en mistanke om, at nogen forsøger med vilje at trække processen i langdrag, fordi man er modstander af en udflytning, siger Jacob Jensen, folketingsmedlem og finansordfører for Venstre, til Sjællandske.

Han bebuder flere udflytninger af statslige arbejdspladser.

- Jeg synes, at Region Sjælland sammen med kommunerne skal komme med en fælles indstilling til regeringens forberedende arbejde af udflytningsrunde 2.0, der forventes i 2018, siger Jacob Jensen, der også er Venstres kandidat til posten som ny regionsrådsformand i Region Sjælland.

Da Sjællandske i går forklarede en håndværker, der arbejdede ved det kommende kontor til Søfartsstyrelsen, at istandsættelsen for de to mio. kroner blot var til en midlertidig indflytning, lød reaktionen - »kunne de dog så ikke bare have fået malet?«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093