Ombygning til ’Ellen’ bremser Ærø-overfart
Færgen mellem Faaborg og Søby kommer til at ligge stille omkring 10 uge denne vinter. Det skriver fyens.dk.
Stilstanden skyldes, at færgelejet i Faaborg skal ombygges til Ærøs nye elfærge ’Ellen’. Hvornår opbygningen finder sted er dog ikke fastlagt endnu.
- Vi skal have aftalt med entreprenøren MT Højgaard, hvornår det passer bedst at få færgelejet ombygget. Vi kender ikke den endelige dato, men vi forventer en periode på cirka 10 uger i Faaborg, siger Keld Møller, direktør for Ærøfærgerne, til fyens.dk.
Ærøs nye elfærge 'Ellen' Ærøs nye elfærge klar om 10 måneder |
Færgelejet skal indrettes, så de både kan bruges af den nye elfærge og færgen ’Skjoldnæs’, som er i drift.
Holder den seneste plan vil elfærgen ’Ellen’ - efter flere forsinkelser - begynde at fragte passagerer fra Søby til Fynshav i april 2018.