23948sdkhjf

200.000 liters olieudslip i Aabenraa Havn

OPDATERET. Fredag sejler to af forsvarets miljøskibe til Aabenraa for at se på olieudslip i havnen. Olien er inddæmmet.

Torsdag skete et olieudslip i havnen i Aabenraa. Efter et par timer blev olien inddæmmet.

Ifølge politiet var der tale om et større udslip af dieselolie. Man fik besked om udslippet lidt før klokken 12. Med ved 14-tiden lød det, at forureningen var inddæmmet ved hjælp af en flydespærring.

Omkring klokken 20.30 melder politiet, at olieudslippet er mere omfattende end først antaget. Udslippet vurderes således til at være på 200.000 liter, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Mængden af olie får dog ikke betydning for myndighedernes strategi i forhold til at mindske miljøskaderne.

Fredag får Aabenraa hjælp fra Forsvarets Operationscenter. Forsvaret sender to miljøskibe afsted. Det oplyser vagtholdsleder Steffen Lund.

- Ethvert udslip, der kun er i havneområdet, klares som udgangspunkt af det lokale beredskab, men når det slipper ud af havneområdet, har Forsvaret en aktie i det.

- Derfor sender vi vores miljøskibe derned, så vi kan se, hvor stort udslippet er, siger han.

Jv.dk oplyste, at der var kraftig lugt af olie i området. Myndighederne brugte en drone for at få et overblik over situationen.

13 mand, seks køretøjer og en båd sendte Beredskabsstyrelsen til Aabenraa for at deltage i indsatsen. Det oplyste styrelsen på Twitter.

Myndighederne mener, at det er bedst at lade olien fordampe. Brug af kemikalier vil belaste havmiljøet yderligere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079