23948sdkhjf

Kinesisk fragtskib via Nordøstpassagen til Esbjerg

For første gang nogensinde ankom et skib til Esbjerg Havn efter at have sejlet nord om Rusland

Skibet M/V ’Lian Hua Song’ ankom torsdag den 31. august til Esbjerg Havn fra Lianyungang i Kina, hvor det sejlede fra d. 1. august.

Det oplyser Esbjerg Havn i en pressemeddelelse.

Skibet er det første af tre skibe fra det kinesiske rederi COSCO, som alle vil lægge ruten forbi Esbjerg Havn via Nordøstpassagen. Skibene fragter til sammen 136 tårnsektioner til Siemens vindmøller, som skal videre til Laayoune i Marokko.

Fra Esbjerg Havn sejler ’Lian Hua Song’ til Skt. Petersborg. Inden da losses tårnsektionerne fra skibet på kajen i Esbjerg. Tårnsektionerne vil i de kommende uger blive lastet om bord på mindre fragtskibe, som sejler dem til Marokko. Her er havnen nemlig for lille til at kunne tage i mod ’Lian Hua Song’.

Turen via Nordøstpassagen mindskes rejsetiden med 10-12 dage i forhold til det hyppigere alternativ, Suezkanalen.

Vigende ismasser gjorde i 2011 Nordøstpassagen mere frmkommelig for skibstrafik end tidligere. Vejrforholdene kan dog stadig gøre turen vanskelig, og i 2016 sejlede kun 19 skibe gennem passagen.

Fakta om ’Lian Hua Song’:

Længde: 179,5 meter

Bredde: 27,2 meter

Dybgang: 7,6 meter ved ankomst Esbjerg Havn

Bruttotonnage: 20.692

Hjemsted: Hong Kong

Agent Esbjerg: Juhl & Ehrhorn ApS - Chartering.dk

Kilde: Esbjerg Havn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109