23948sdkhjf

Det Blå Danmarks uudnyttede potentiale

Danmark har en stærk maritim tradition, der udgør et ekstremt vigtigt fundament, og som har potentialet til at understøtte den næste generation af vækst for industrien.
MARITIMT SYNSPUNKT

Af Mette Sanne Hansen, Senior Researcher, leder af centret Maritime DTU

I Danmark har vi en stærk maritim tradition, der udgør et ekstremt vigtigt fundament og som har potentialet til at understøtte den næste generation af vækst for industrien.

Men der er også et stort uudnyttet potentiale, når man ser på den høje kvalitet af viden, der bliver produceret på de danske universiteter sammenholdt med niveauet for videns- og teknologioverførsel til danske maritime virksomheder - både hvad angår rederier såvel som udstyrsproducenter.

I Singapore er det anderledes. Her mikser man i stor stil de forskellige indspark fra både den akademiske verden, startup-miljøet og de etablerede maritime virksomheder - alt sammen for at underbygge industriens fremtid og sikre det bedst mulige miljø for innovation og nytænkning.

Et andet eksempel kommer fra Norge, hvor man for nylig åbnede Maritime Innovation Lab med deltagelse af Wilhelmsen, DNV GL, Kongsberg og andre maritime spillere, som føler sig klar til at gribe nye muligheder og som gerne vil interagere med andre spillere.

Maritimt fokus

Denne form for åbent entreprenørskab med maritimt fokus ligger også indenfor vækstteamet for det blå Danmarks anbefalinger om at styrke den maritime iværksætterkultur bl.a. ved at:

• Fokusere på at opdyrke et innovations- og entreprenør-mindset gennem inddragelse og uddannelse af de unge generationer.

• Bevæge sig på tværs af faglige grænser for dermed at inddrage digitalisering og automatisering, skibsteknik, navigation mv.

Der er derfor i højere grad behov for at integrere iværksættere og entreprenører fra den maritime sektor i universitetsmiljøerne, så der bliver skabt åbne miljøer, hvor der kan udveksles erfaring og viden.

Business units

En måde at skabe maritimt åbent entreprenørskab på kunne være at oprette små, decentrale entreprenørenheder - business units - på f.eks. udvalgte danske universiteter med stærke kompetencer inden for de maritime områder, hvor erfarne iværksættere og entreprenører fra eksisterende virksomheder gennem opbygning af relationer med forskere og innovationsprofessionelle på universiteterne kan omsætte teknologisk forskning til kommerciel værdiskabelse og konkurrenceevne for den maritime sektor.

Åben dør

Der er forskellige aktiviteter, som bygger på en samlet indsats af virkemidler, der har en veldokumenteret effekt på den hastighed og udnyttelsesgrad, hvormed forskningsresultater omsættes til viden.

For at opnå den dynamik, som skaber nye mindset, kan man f.eks. arbejde efter et "åben dør" princip, hvor forskere kan tilbringe tid i virksomhederne og omvendt: At virksomheders medarbejdere kan tilbringe en periode på et universitet.

Vigtig ressource

Industriens Fond har netop støttet et stort projekt, der arbejder med entrepreneurs og intraprenaeurs in residence.

Endelig udgør universitetsstuderende en uvurderlig ressource fordi de kan se tingene udefra og er ikke hæmmet af kultur, organisation, historie og mentale modeller.

Erfaringer fra tidligere samarbejder viser desuden, at inddragelsen af studerende er en vigtig ressource i åbent entreprenørskab og det kan således skabe kompetenceopbygning og vidensoverførsel, der er efterspurgt blandt mange virksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094