23948sdkhjf

Nu skal tørlastskib trækkes fri

Skibet ”Star of Sawara” vil torsdag morgen blive forsøgt trukket fri af den sandbanke, som skibet ligger på

Fire kradsbørstige slæbebåde ligger i formation, et miljøskib ligger standby – og det 225 meter lange fragtskib ”Star of Sawara” lastet med kunstgødning er netop nu ved at blive gjort klar til at blive trukket fri af bunden i Femern Bælt.

Det oplyser TV ØST.

Efter forberedelser natten igennem startede bjergningsforsøget torsdag morgen klokken 06.00 oplyser Forsvarets Operationscenter til tv-stationen.

- Vi har bedt dem vente, til dagslyset kommer, med at trække skibet fri. Vi venter ikke problemer – men skulle de opstå, så er det lettere at håndtere i dagslys, siger Steffen Lund, kaptajn og vagtholdsleder i Forsvarets Operationscenter til TV ØST.

'Star of Sawara' er et stort fragtskib på hele 225 meters længde, og 13 meters dybde.

Skibet kom tirsdag eftermiddag ud af sejlrenden i Femern Bælt og satte sig fast i en sandbanke midt mellem Falster og Vorpommeren i Tyskland.

- Skibet står på sand – og intet tyder på problemer med at trække det fri. Men der er selvfølgelig en risiko for, at der eksempelvis er store sten gemt i sandet, og derfor har vi bedt skibet om at ankre op ved Lolland og Falster, så det kan blive undersøgt efter fritrækningen, siger vagtholdslederen til TV ØST.

Ud over de fire slæbebåde ligger det danske miljøskib Gunnar Thorson klar til aktion kort fra det strandede skib.

Ud over de fire slæbebåde ligger det danske miljøskib Gunnar Thorson klar til aktion kort fra det strandede skib, hvis der skulle komme udslip af olie eller kunstgødning i forbindelse med fritrækningen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094