SØFART TEMA 'Digitalisering'
Digitalisering rimer ikke på centralisering hos DFDS
DFDS er rederipartner i pilotprojektet Maritime Connectivity, men viden fra dataindsamlingen fra skibene skal sendes retur til besætningen
Læs også:Pilotprojekt indsamler driftsdata på tværs af producenter
Siloer skal væk
Mødtes på ’Ark Dania’
Samler allerede data
Decentralt fokus og big Data
Læs også:
DFDS søger partnere i digitalt kapløb om kunderne
Norden-topchef: Svært at digitalisere en fragmenteret brancheDFDS er sammen med Uni-Tankers de to rederipartnere i pilotprojektet ”Maritime Connectivity”. Et pilotprojekt, som skal udvikle en prototype til dataoverførsel mellem et skibs enkelte, relevante moniterbare installationer og en modtager i land. Modtageren er et rederis tekniske afdeling, som dermed kan foretage analyser, der eksempelvis kan bidrage som beslutningsværktøj for driftsoptimeringer. Eller som kan vælge at videreformidle de specifikke data til en ekstern specialist. – Selve det at logge driftsdata og få dem hjem er jo ikke raketvidenskab mere. Det visionære i det her projekt er, at vi dels kan få en forbindelse helt ud til det specifikke udstyr om bord – og dels, at vi ikke behøver at tage tid fra besætningen eller en inspektør, men i stedet sende data direkte til producenten af det pågældende udstyr, siger Jakob E. Steffensen, Senior Manager i DFDS’ tekniske afdeling. Jakob E. Steffensen håber på, at Maritime Connectivity-projektet kan medvirke til at få nedbrudt de ”producent-siloer”, der traditionelt har præget den tekniske tilgang til et skibs samlede maskineri. – Jeg tror det her kan være med til at skabe nogle nye og mere helhedsorienterede måder at optimere driften på, idet man i dag har mulighed for at indhente data fra langt flere driftsrelaterede komponenter end tidligere og derved opnå et helhedsbillede af skibets drift, forklarer han, og fortsætter: – Samtidigt kan vi tildele vores leverandører langt bedre adgang til kontinuerlige data, så de kan yde os råd og vejledning i konkrete forløb. Eller vi kan vælge at gå sammen med andre rederier, som vi ikke er i direkte konkurrence med – om at opbygge en stor fælles databank. Her kunne man så anvende machine learning til at tolke på de mange data. Maritime Connectivity-projektet er initieret af den danske software- og satellitkommunikationsvirksomhed GateHouse med støtte fra Den Danske Maritime Fond. Ud over de to rederier består projektgruppen også af Alfa Laval, Man Diesel & Turbo, Logimatic og Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsens deltagelse i projektet skal ses i sammenhæng med det potentiale, projektet på længere sigt kan få som datainfrastruktur for verifikation af skibes overholdelse af emissionsgrænser. Gruppen mødtes tidligere i år til en workshop om bord på DFDS’ ro/ro-skib ’Ark Dania’ under anløb i Esbjerg. Her gennemgik gruppen sammen med besætningen de praktiske muligheder og udfordringer ved at koble skibets mange systemer op på en samlet dataforbindelse. Målet er, at både DFDS-skibet og et produkt- og kemikalietankskib fra Uni-Tankers fra årsskiftet skal være testplatform for projektet. Det er ikke nyt for DFDS at monitere data fra sine skibe. Ud over løbende driftstime-opgørelser fra flåden i forhold til vedligeholdelsesplanlægning, benytter rederiet sig også af applikationer som Green Steam for at give besætningerne et værktøj til at optimere sejladsen. Det vil sige driftsparametre som trim, fart, belastning på propellerakslen og weather routing, for at nedbringe bunkerforbruget mest muligt under den pågældende sejlads. Jakob E. Steffensen peger på, at systemer som Green Steam hos DFDS først og fremmest anvendes som et beslutningsstøttende værktøj for besætningen i forhold til at planlægge den mest optimale sejlads. Det samme vil gøre sig gældende, hvis Maritime Connectivity-projektet rulles ud i hele flåden. – Nogle rederier har valgt at opbygge en stor performanceafdeling i deres tekniske organisation. Vi går helt bevidst i den modsatte retning selvom digitaliseringen i stadig større grad netop giver mulighed for en centraliseret styring af mange af de ting, der foregår ude på skibene. – Det nytter ganske enkelt ikke noget at investere penge i dybt dedikerede søfolk, hvis man ikke får værdi ud af det. Derfor skal den tekniske organisation i land i være så slank som overhoved muligt, mens optimering ude på skibene skal være drevet af besætningens lyst til at forbedre sin egen hverdag, understreger Jakob E. Steffensen. Men et er moniteringsdata som beslutningsstøttende værktøj decentralt udnyttet ude på de enkelte skibe, noget andet er den centrale opsamling af data – altså det, som betegnes Big Data i digitaliseringsordbogen. – Vi har i lang tid vidst, at vi havde de teoretiske data, men vi var ikke gode nok til automatisk at rense og analysere dem, til at vi kunne få brugbare resultater. Først da vi kombinerede Green Steams kompetencer inden for matematik, statistik og machine learning, med akademisk viden fra Hempels Hull Performance team og vores praktiske erfaring, lykkedes det os at knække koden, siger Jakob E. Steffensen. Resultatet var, at Big Data nu bl.a. anvendes i dokningsplanlægning, forklarer han, og understreger afslutningsvis: – Nøglen ligger i vidensdeling og samarbejdet på tværs i Det Blå Danmark. Der ligger et kæmpe potentiale i de nye digitale muligheder, men det kræver samarbejde og vidensdeling at kunne høste potentialet effektivt. Derfor kommer vi som rederibranche i de kommende år til at skulle ud og finde en helt ny kategori af legekammerater; folk som er rigtig gode til matematik.