23948sdkhjf

Erria overgår forventningerne i første halvår

Shippingselskabet tjener på køb og salg af skibe, men må samtidig nedskrive på sit marked i Venezuela
Bestyrelsen i Erria har tirsdag godkendt shippingselskabets delårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni 2017. Det skriver Erria i en selskabsmeddelelse.

Koncernens omsætning blev DKK 53,4 mio. kr. mod DKK 40 mio. kr. i samme periode i 2016, EBITDA lander på DKK 4,7 mio. kr. (2016: 0,2 mio.) og EBIT på 2,1 mio. kr. (2016: 0,1 mio.).

Errias samlede resultat for 1. halvår er bedre end forventet, hvilket skyldes køb og salg af skibe, samt at Erria har taget en Push-Tug og en pram på Bare Boat Charter.

Det er dog ikke alt, der er gået helt som ønsket. På grund af den nuværende situation i Venezuela, har Erria besluttet at nedskrive værdien af sit tilgodehavende på DKK 5,8 mio. kr. hos PDVSA med DKK 2,5 mio kr.

Errias samlede egenkapital udgør nu DKK 7,3 mio. kr. (2016: 16,8 mio. kr.) og soliditetsgraden for moderselskabsaktionærer ligger på 16,5% (2016: 22,3%).

Den positive udvikling medfører at forventingerne til 2017 opjusteres i forhold til det udmeldte i årsrapporten for 2016. Ledelsen forventer således, at omsætningen i Erria-koncernen i 2017 vil være i niveauet DKK 100-105 mio. kr. (tidligere 90-95 mio.), og at der realiseres et EBITDA i niveauet DKK 5-6 mio. kr (tidligere 3–4 mio. kr.).

Efter regnskabsafslutning har Erria yderligere taget et tankskib på 3 måneders Time Charter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111