23948sdkhjf

Rød og blå borgmestre kæmper sammen for DIS-udvidelse

Da regeringens vækstteam for Det Blå Danmark den 21. april i år afslørede sine 52 anbefalinger, vakte det glæde hele vejen ud til kajen i de danske landdistrikter.

Én af de centrale anbefalinger var nemlig at udvide den særlige danske sømandsskat til også at omfatte alle offshore-skibe og dermed ligestille den danske skatteordning for sømænd med tilsvarende ordninger i vores nabolande. Det skriver Danske Rederier.

I april 2017 stilede ti borgmestre, fem fra Venstre og fem fra Socialdemokratiet, fra landets mest sømandstunge kommuner et brev til erhvervsminister Brian Mikkelsen og regeringen om netop at udvide sømandsskatten

Den brede opbakning ude i landet glæder direktør Jakob Ullegård fra Danske Rederier, som håber på hurtig handling fra Folketinget. Indsatsen fra de ti borgmestrer viser nemlig med tydelighed, at det er et spørgsmål, som gælder hele landet og i høj grad er relevant for de danske landdistrikter:

- Med vækstteamets klare anbefaling i ryggen, så er det nu, at der skal handles. Får vi ikke moderniseret ordningen i tide, mister vi både jobs i hele landet og muligheden for at gribe fremtidens vækst. Husk på, at OECD forventer en 12-dobling af antallet af jobs i havvind på globalt plan frem mod 2030. Det potentiale står danske rederier godt for at gribe, hvis de har en lige bane at spille på, siger Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier. 

Kilde: Danske Rederier

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.207