23948sdkhjf

Mærsk-ulykke afføder protester i Brasilien - ni savnes stadig

Familierne til de formodet omkomne demonstrerer nu på gaden, og et retsligt efterspil er på vej efter en af de værste dødsulykker i Mærsk-historien
Redningsfolk leder stadig efter ni besætningsmedlemmer fra de pramme - anført af slæbebåden 'Bertolini CXX' - som Mærsk-ejede ’Mercosul Santos’ påsejlede på Amazonfloden den 2. august.

Årsagen til forliset er uvis, men vil blive genstand for et retsligt efterspil, mens håbet om at finde sømændene i live er meget lille.

Og det mudrede flodvand med lav sigtbarhed gør eftersøgningen efter de formodede lig svær, oplyser Mærsks pressetjeneste i en mail til Søfart.

Protester
Nu er familiemedlemmer til de savnede imidlertid gået på gaden for at protestere.

Se billeder fra demonstrationen

De efterladte er i sagens natur rystede over, at deres kæres mindre skibe blev påsejlet af et 210 meter langt fragtskib (med plads til 2.474 TEU).

Og de demonstrerer desuden mod, at ligene ikke er blevet fundet - protesterne er dog rettet mod myndighederne, ikke direkte mod Mærsks datterselskab Mercosul. Det rapporterer den brasilianske avis Acritica, der - ligesom en række andre lokale aviser - følger sagen tæt.

Catarino Ferreira de Lima er 34 år og søster til en af de savnede. Hun var med i demonstrationen mandag d. 14. august i Santarém, den næststørste by i Amazon-delstaten Pará, hvor ulykken indtraf. Den brasilianske kvinde er rystet.

- Vi er i chok, for vi havde aldrig regnet med, at noget sådant kunne ske. Nu tænker vi kun på, at vores kære skal trækkes op fra bunden, siger hun ud fra den implicitte antagelse, at de ni må være omkommet.

To af de savnede fra rederiet Bertolini

Slæbebåd drev 15 kilometer
Slæbebåden 'Bertolini CXX' slæbte prammene og er fra det brasilianske rederi Bertolini, der specialiserer sig i sejlads på Amazonfloden. Skibet forliste og er ifølge en række brasilianske medier drevet 15 kilometer fra ulykkesstedet og ligger nu på 60 meters flodvand, ifølge flere brasilianske medier. Flere omkomne kan gemme sig i skibet; en plan for at bjærge slæbebåden er sat i værk og eksperter er fløjet ind for at håndtere sagen.

Læs mere på Acritica

Ifølge Fleetmoon.com sejlede det brasiliansk flagede 'Mercosul Santos' mod strømmen med kurs mod den isolerede millionby Manaus midt i Amazonas, da ulykken indtraf. Efter påsejlingen ankrede det Mærsk-ejede skib op tæt ved kollisionsstedet.


'Mercosul Santos'-ulykken kort
Det Mærsk-ejede skib, 'Mercosul Santos' med kapacitet på 2.474 TEU påsejlede den 2. august kl 04.40 lokal tid en række mindre pramme på Amazonfloden i det nordøstlige Brasilien, 78 mil fra Santarem

Brasiliansk flagede 'Mercosul Santos' sejlede mod strømmen med kurs mod den isolerede millionby Manaus midt i Amazonas, da ulykken skete

Der var angiveligt 11 mennesker om bord på bådene (de fleste på slæbebåden 'Bertolini CXX'), da ulykken skete. Kun to er reddet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172