Svitzer holder niveauet
Lave fragtpriser og overkapacitet kendetegner markedsforholdene for Svitzer i 2. kvartal 2017.
Selskabet har taget konsekvensen af overkapaciteten og sat 11 fartøjer, som vurderes at tjene mindre end ønsket, til salg. Fartøjerne påfører dog selskabet et regnskabsmæssigt tab på 12 mio. dollars.
Omsætningen lande på 162 mio. dollars, samme niveau som i 2. kvartal 2016. Indtjeningen var dog forskudt, så nye opgaver i Australien bidrog med yderligere 7 mio. dollars, mens omsætningen gik tilbage med 8 mio. dollars i Europa.
Tilbagegangen i Europa tilskrives hovedsageligt øget konkurrence i de engelske havne.
På bundlinjen tjener Svitzer stadig penge. 19 mio. dollars var overskuddet i det seneste kvartal mod 23 mio. dollars samme periode i 2016.
mio. dollars | 2. kvartal 2017 | 2. kvartal 2016 |
---|---|---|
Omsætning | 162 | 162 |
EBITDA | 46 | 42 |
EBIT | 13 | 21 |
Periodens resultat | 19 | 24 |
Underliggende resultat | 33 | 23 |