23948sdkhjf

Klage koster Færgen 75.000

Rederiet skal betale sagsomkostninger ved tabt klage om Bornholmstrafikken

Ikke nok med at Danske Færger fik afvist en klage mod Transport- Bygnings- og Boligministeriet om færgetrafik til Bornholm, rederiet skal også betale ministeriet 75.000 kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Klagenævnet for Udbud.

- Da Danske Færger ikke fik medhold i nogen del af klagen, bestemte klagenævnet, at Danske Færger skulle betale sagsomkostninger med 75.000 kr. til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, skriver nævnet.

Beløbet er efter de gældende regler det maksimale, en klager kan blive pålagt i sagsomkostninger til en ordregiver, som har vundet sagen.

Læs mere: Færgen taber klagesag om færgebetjeningen af Bornholm

Danske Færger A/S indgav den 20. maj 2016 en klage til Klagenævnet for Udbud over Transport-, Bygnings- og Boligministeriets beslutning om at tildele kontrakten om færgebetjening af Bornholm til Molslinjen A/S. 

Den 7. august traf klagenævnet sin afgørelse, som var til fordel for ministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078