23948sdkhjf

Torm køber fire nye MR-skibe

Aftale med kinesisk værft indeholder option på yderligere fire MR-skibe

Torm har i dag indgået en aftale om at købe fire brændstofbesparende MR-skibe under konstruktion af Guangzhou Shipyard International ("GSI") med forventet levering i 2019.

- Det glæder mig, at Torms langvarige relationer til Guangzhou Shipyard International har gjort det muligt for os at købe fire MR-skibe under konstruktion til meget gunstige priser. Aftalen indeholder også en option på at købe yderlige fire højteknologiske MR-skibe (med forventet levering i slutningen af 2019, red.). I lyset af de nuværende markedsudsigter anser vi denne handel for en attraktiv måde, hvorpå vi kan forøge og forny vores flåde på et cyklisk godt tidspunkt, siger Torms executive director Jacob Meldgaard i en pressemeddelelse.

Torm har brugt sine langvarige relationer til GSI og China State Shipbuilding Corporation til at overtage denne aftale om køb af fire skibe under konstruktion på attraktive betingelser.

Torm har allerede 20 GSI-byggede skibe i flåden, inkl. fire LR2-nybygninger. Skibene vil blive bygget i henhold til Torms specifikationer for at optimere driften. 

Anlægsinvesteringer på em kvart milliard dollars
Torm har fået et fast tilbud fra Danmarks Skibskredit om finansiering af disse skibe med 65 procent af købsprisen. Dette lån løber i syv år fra leveringstidspunktet, og hovedbetingelserne svarer til selskabets øvrige låneaftaler.

Med denne aftale har Torm pr. dags dato udestående anlægsinvesteringer på i alt 247 mio. dollars. Dette beløb dækker de resterende anlægsinvesteringer i Torms fire LR2-skibe med forventet levering i 2017 og 2018 og de fire nye MR-skibe. Inklusive den nye finansiering fra Danmarks Skibskredit beløber Torms uudnyttede kreditfaciliteter og likvide beholdninger sig pr. dags dato til cirka 468 mio. dollars.

 

Kilde: Torm

Læs mere om: TORM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297