23948sdkhjf

Blue Water lander endnu en millionkontrakt

Blue Water Shipping skal levere seks slæbebåde til oliekonsortiet TCO. Kontrakten har en værdi på cirka 300 millioner kroner.

Transport-og logistiskkoncernen Blue Water Shipping har landet endnu en kontrakt med oliekonsortiet TCO, der arbejder med udbygningen af det store Tengiz-oliefelt i Kazakhstan.

Mere præcist skal et Blue Water Shipping-ledet konsortium sammen med kazakhstanske Caspian Offshore Construction levere seks ASD-slæbebåde, som vil få til opgave at assistere pramme og fartøjer gennem en 75 kilometer lang kanal, som er blevet bygget som et led i udvidelsen af Tengiz-oliefeltet.

I alt har kontrakten en værdi på 50 millioner dollars, svarende til cirka 300 millioner kroner.

- Vi er stolte over at have fået tildelt denne kontrakt, og i Caspian Offshore Construction har vi fundet en solid og erfaren partner. Vi ser frem til samarbejdet, og vi ved, at slæbebådene er en meget vigtig del af hele logistikken i Prorva, siger Claus V. Laursen, Blue Waters direktør for TCO Future Growth-projektet, i en pressemeddelelse.

Ordren er den femte i rækken til Blue Water fra TCO, som Blue Water Shipping i forvejen har aftaler for 5 milliarder dollars med.

Udover at assistere fartøjer skal slæbebådene assistere med andre havnerelaterede opgaver for at sikre, at al gods bliver leveret på en sikker og effektiv måde.

Slæbebådene bliver bygget i Holland på Shipyard De Hoop, som også har designet slæbebådene. Konstruktionen af slæbebådene vil blive sat i værk straks, og de forventes leveret i første halvår af 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11