23948sdkhjf

Flere danske skibe bruger Panamakanalen

Den 26. juni 2016 sejlede det første store containerskib igennem det nye løb i Panamakanalen. Med seks nye store sluser kan langt større skibe bruge kanalen.

Noget tyder på, at de danske rederier har taget udvidelsen til sig. Panama Canal Authorities kan melde, at hvor danskflagede skibe i hele 2016 havde 137 gennemsejlinger af kanalen, så tegner 2017 til at blive langt større. I første halvår af 2017 frem til 20. juni havde de danskflagede skibe således brugt kanalen hele 117 gange, og dermed peger pilen opad. Det skriver Danske Rederier.

Maersk Line i særklasse
Panamakanalens CEO Jorge L. Quijano understreger da også, at den udvidede kanal siden sin åbning den 26. juni 2016 har haft en mærkbar effekt. Derfor glæder han sig også over, at danske rederier har taget godt imod mulighederne.

- I det første år flyder mere af containertrafikken gennem den udvidede kanal, og tilsvarende gælder LPG og LNG. Når det kommer til Danmark forbliver Marrsk Line en af vores største brugere af kanalen. Med både tanker og tørlast er eksempelvis Norden også en vigtig kunde til kanalen. Panamakanalens lodser bruger tilmed dansk præcisisionsudstyr hver eneste dag, når de hjælper skibe igennem kanalen og sluserne, siger Jorge L. Quijano.

100 års jubilæum for dansk kanalpassage
Det er 100 år siden af Danmarks største rederi benyttede sig af Panamakanalen for første gang.

Det var 'Anne Mærsk', der den 19. juni 1917 gik ind i kanalen. Turen tager i dag typisk 8-10 timer, den gang var Mærsk-skibet først færdig med kanalturen efter fire dage. Men jubilæet bekræfter, at dansk skibsfart i en årrække har haft glæde af Panamakanalens muligheder, som nu bliver større.

Kilde: Danske Rederier

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109