Ny viden om MR-tanker og panamax’ers kollision
Vesseltracker har lavet nedenstående video af sammenstødet mellem 'Huayang Endeavour' og 'Seafrontier' sidste lørdag baseret på AIS-data.
Læs mere: MR-tanker og panamax'er kolliderer i Den Engelske Kanal
Animationen viser, at ‘Huayang Endeavour’ styre mod MR-tankeren, inden den rammer bagbord-siden. Kort før sammenstødet ændrer ’Seafrontier’ dog også kurs.
Ingen kom til skade ved sammenstødet, og der er ikke meldinger om forurening.
MR-tankeren ’Seafrontier’ på 48.600 t.dv. havde 38.000 ton olieprodukter om bord. Den 220 meter lange panamax’er 'Huayang Endeavour' er på 75,800 t.dv.
Kilde: Vesseltracker