Danske Maritime: Vi må ikke udskyde ballastvandskonventionen
Næste uge byder på et ærgerligt drama i IMO’s miljøkomite MEPC, som vi helst havde undværet. Det skal besluttes, om den allerede aftalte dato for ballastvandskonventionens ikrafttrædelse skal udskydes yderligere to år.
Sådan indleder Jenny Braat, administrerende direktør i Danske Maritime, en kommentar til det forestående møde om bl.a. ballsatvandkonventionen. Hun fortsætter:
Glæden var stor hos naturfolk, miljøforkæmpere, den maritime industri og dele af shippingbranchen, da FN’s søfartsorgan IMO i september 2016 – efter 14 års venten på ok fra et passende antal lande og før det efter årelange diskussioner – satte en dato for, fra hvornår det skal være slut med at flytte havvand som ballastvand fra et ocean til et andet på fragtskibe – med et ukendt indhold af dyr og mikroorganismer, som kan skade havmiljøet, hvor vandet bliver udledt.
Datoen blev 8. september 2017. Herfra skulle regler gradvis og løbende træde i kraft, som kunne redde naturen fra flere invasive arter, der kommer hertil som blinde passagerer i skibes ballastvand.
Men allerede inden ballastvandkonvention træder i kraft, arbejder stærke kræfter på at udskyde den – foreløbigt i endnu to år. Det kan man umiddelbart godt forstå. Det er naturligvis dyrt og besværligt at indføre de tekniske systemer, som skal rense ballastvandet for mikroorganismer på skibene, men det er altså nødvendigt. Det er de fleste enige om.
Endnu en udskydelse vil koste dyrt for miljøet. I Danmark er vi tydeligt mærket af invasive arter i vores farvande, mange er kommet hertil med skibe. Sortmundet kutling, der strammer fra Sortehavet og Kaspiske Hav, og første gang blev fanget omkring Bornholm i starten af dette årtusind, bliver nu landet i tonsvis af fiskerne, og er ved at trænge ind også i ferskvandsområder via åer, hvor de tager over fra andre, sartere fiskearter. Ja, den kan spises, men hvad med indvirkningen på andre arter? Knivmusling, kinesisk uldhåndskrabbe, giftige alger, plankton, tang og såkaldte dræbergopler, som kan spise fiskeæg, er andre eksempler på invasive arter, der sandsynligvis er kommet hertil via skibes ballastvand, ligesom Limfjordsmuslinger i disse år er trængt op i krogene af de invasive Stillehavsøsters på hjemmebanen i netop Limfjorden.
En udskydelse er også endnu en kindhest til innovative virksomheder i den maritime industri. De har satset stort og mange mio. kr. på at udvikle teknikker og produkter, som kan rense skibenes ballastvand.
Jeg er ikke så nervøs på de enkelte virksomheders vegne. De er efterhånden klædt på til den omskiftelige og uforudsigelige verden af internationale løfter om eventuelt kommende regler. De ved desværre godt, at de ikke kan regne med noget. De retter deres forretning ind, så de på hver deres måde kan være klar til en eventuel udskydelse og ændringer.
Nej, det jeg frygter, er lysten til at andre entrepreneurer tør give sig i kast med at udforske nye markedsmuligheder i kølvandet på de nye og strammere internationale regler, der er og vil komme i de kommende år. Det være sig inden for svovl, kvælstof, havbrug, vindmøller, bølgekraft og alt muligt andet i den havøkonomi, som OECD har spået et gevaldigt vækstpotentiale de næste mange år.
Alene markedet for ballastvand har enormt potentiale. Mere end 60.000 skibe verden over skal til at rense deres ballastvand før udledning, og det globale marked estimeres til mere end 300 mia. kr. i perioden 2017 til 2023.
Danmark har brug for modige maritime innovatører og iværksættere. Lad ikke IMO tage modet fra dem. Lad os håbe, også på naturens vegne, at IMO-mødet i den kommende uge lander på et nej til en udskydelse.
Nu er det snart ferietid. Og ja, Stillehavsøsters kan spises, ligesom sortmundet kutling kan det. Du gør ikke alene dig selv en smagfuld tjeneste ved at fiske i danske farvande og spise de invasive arter. Du kan samtidig give en hånd til havmiljøet.
Kilde: Danske Maritime
