23948sdkhjf

J. Lauritzen finder ny COO internt

Tørlastrederiet forfremmer den midlertidige chef for tørlastaktiviteterne

Thomas Wøidemann er blevet udpeget som ny COO I J. Lauritzen pr. 1. juli 2017. Han får dermed ansvaret for de kommercielle og operationelle aktiviteter i både Lauritzen Bulkers og Lauritzen Kosan. Det oplyser tørlastrederiet i en pressemeddelelse.

Mads P. Zacho, CEO i J. Lauritzen betegner Thomas Wøidemann som den ideelle kandidat:

- Forfremmelsen skal ses i lyset af vores strategiske ambitioner om at være et teknologisk avanceret, fokuseret og førende operatør i segmenterne handysize bulk og små gastankere, siger Mads P. Zacho.

Thomas Wøidemann har være hos Lauritzen i mere end 15 år, de seneste seks år som chef for Lauritzen Kosan, og siden marts 2017 også som midlertidig chef for tørlastaktiviteterne.  

43-årige Thomas Wøidemann har sin shipping-uddannelse fra K.I. Larsen. I 2001 og 2002 var han shipborker hos Atlas Marine i Houston, USA. I 2002 kom han så til Lauritzen Kosan, mens han i årene 2003-2005 var chartering manager ved Exmar Kosan i Hong Kong.

Kilde: J. Lauritzen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22