23948sdkhjf

Mærsk i kamp for at bremse cyberangreb

Rederikoncernen har lukket en række systemer ned for at inddæmme problemet og sikre driften

A.P. Møller-Mærsk bekræfter i en fondsbørsmeddelelse onsdag, at koncernen i går blev ramt af et globalt cyberangreb kaldet 'Petya'. 

Koncernens it-systemer og hjemmesider er nede i en række forretningsenheder, fremgår det. 

- Vi har inddæmmet problemet og arbejder på en teknisk genopretningsplan med it-nøglepartnere og globale cybersikkerhedsfirmaer, hedder det i meddelelsen fra Mærsk.

- Vi har lukket en række systemer ned for at hjælpe med at inddæmme problemet. På dette tidspunkt er driften af vores enheder Maersk Oil, Maersk Drilling, Maersk Supply Service, Maersk Tankers, Maersk Training, Svitzer og MCI ikke påvirket, skriver Mærsk og tilføjer, at koncernen har taget forholdsregler for at sikre den fortsatte drift.

Mærsk oplyser videre, at containerrederiet Maersk Lines skibe er manøvredygtige, kan kommunikere, og at besætningerne er i sikkerhed. 

Læs også:

Stort cyberangreb rammer Mærsk-koncernen

Indisk Mærsk-havn totalt lammet af hackerangreb

It-ekspert kalder hackerangreb på Mærsk for amatøragtigt

APM Terminals påvirket i en række havne

Havnedivisionen APM Terminals er påvirket i en række havne, og ifølge flere medier skal 75 havne være ramt og næsten komplet lammede.

Nyhedsbureauet Bloomberg skriver, at Mærsk blandt andet oplever i sine havneterminaler i New York og i New Jersey, som er den største havn på den amerikanske østkyst, samt i Rotterdam. 

- Vi fortsætter med at vurdere og håndtere situationen for at minimere påvirkningen af den nuværende situation i forhold til vores operationer, kunder og partnere, skriver Mærsk.

Koncernen har iværksat planer for den fortsatte drift af forretningen og vurderer den samlede påvirkning af forretningen, oplyser Mærsk.

Analytiker: Kan blive alvorligt for Mærsk

Sydbanks Mærsk-analytiker, Morten Imsgard, vurderer over for Ritzau, at angrebet hurtigt kan blive alvorligt for selskabet.

Han peger på, at alene Mærsks havne håndterer over 100.000 containere om dagen.

- Mærsk er ret ukampdygtige lige nu. De kan ikke tage ordrer ind i Maersk Line, og de kan ikke håndtere kundernes containere på havnene. Det er ikke en situation, der er holdbar i ret mange dage. Det vil give driftsproblemer, der kan tage lang tid at løse, siger Morten Imsgard til Ritzau.

Han tilføjer, at det er for tidligt at sige noget om de økonomiske omkostninger ved cyberangrevet.

- Det afhænger klart af, hvor hurtigt de kan komme i gang igen. Og det kan komme til at få stor økonomisk betydning, siger Morten Imsgard.

Sådan lød det på Mærks' officielle twitter-profil kl 9.30 i dag den 28. juni:

@Maersk kl. 09.30 d. 28.06.2017

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144