23948sdkhjf

Nyt blik på tunnel mellem Helsingør og Helsingborg

Danske og svenske myndigheder skal de kommende tre år undersøge muligheden for ny brugerbetalt tunnel over Øresund.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet igangsætter nemlig i samarbejde med svenske myndigheder en indledende strategisk analyse af en fast forbindelse mellem den danske og svenske by. Det fremgår af ministeriets hjemmeside.

Det forventes at tage tre år at gennemføre den strategiske analyse, der blandt andet skal afprøve den økonomiske holdbarhed af en fast HH-forbindelse.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) er positiv over for idéen.

- Det tegner til, at der er gode muligheder for at bygge og finansiere en fast HH-forbindelse med brugerbetaling, som man kender det fra Storebælt og Øresund. Det skal vi nu have undersøgt nærmere i en strategisk analyse sammen med svenskerne.

- Der er især gode perspektiver i en ren vejforbindelse, som ser ud til at have en solid business case. Efter svensk ønske undersøger vi også en baneforbindelse for persontog. Så må vi efterfølgende drøfte de forskellige modeller og risikodelingen med svenskerne, siger han i pressemeddelelsen.

Den strategiske analyse ligger i forlængelse af en indledende dansk-svensk undersøgelse om rejsende og transporter over Øresund.

Hvis man skal tage en analyse udført af konsulenthuset Incentive for Helsingborg Kommune og HH-gruppen for troende, står samfundet til at vinde 27 mia. kroner netto på at forbinde Helsingør og Helsingborg med en tunnel.

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125