23948sdkhjf

Danske Maritime opruster med erfaren økonom

Ny økonomisk projektleder hos Danske Maritimes skal hjælpe medlemmerne med indsigt og rådgivning om finansiering og det globale marked

Danske Maritime opruster rådgivning til medlemmer på det finansielle område. Til formålet er ansat den 46-årige cand.merc. i finansiering og regnskab Niels-Henrik Møller som Danske Maritimes økonomiske projektleder. Han har 15 års erfaring med investeringer fra den finansielle sektor. Det oplyser Danske Maritime i en pressemeddelelse.

- Vi opruster vores økonomiske kompetencer og erfaringer, fordi det finansielle område er stadig vigtigere for vores medlemmer, såvel store som små. Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at tiltrække en kapacitet som Niels-Henrik Møller, der både har fagligheden og personligheden til at yde vores medlemmer økonomisk vejledning på et højt niveau, siger administrerende direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime.

Ser potentiale og udfordringer
Niels-Henrik Møller får også ansvaret for sammen med ekstern konsulent Jørgen Larsen at videreudvikle Finansieringsportal.dk, som Danske Maritime søsatte i maj 2015. Samtidig skal han arbejde med finansielle rammevilkår i Danmark og Europa.

- Jeg ser frem til at bidrage med mine kompetencer og erfaringer til den vigtige danske maritime industri, som har et enormt udviklingspotentielle, men også store udfordringer på det finansielle område, og jeg glæder mig meget til det intense og nære samarbejde med mange forskellige medlemsvirksomheder, siger Niels-Henrik Møller.

Niels-Henrik Møller er uddannet cand.merc.FIR fra CBS i 1998, og han har siden beskæftiget sig indgående med særligt investeringer i danske og internationale aktier hos blandt andre Nordea, Banknordik, Amagerbanken og senest hos Gladsaxe Kommune, hvor han det seneste år har haft ansvaret kommunens investeringer og gældsstyring.

Blandt Niels-Henrik Møllers øvrige faste opgaver vil være at udarbejde løbende markedsrapporter til Danske Maritimes medlemmer samt at repræsentere Danske Maritime i Servitizations-projektet i regi af Blue Innoship

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22