23948sdkhjf

Norden køber endnu et MR-produkttankskib

For anden gang på en måned udvider Norden tankerflåden

Norden har købt et japansk-bygget MR-produkttankskib fra 2010. Det oplyser Norden i en pressemeddelelse.

- Med købet af MR-produkttankskibet udnytter Norden endnu engang de nuværende lave tonnagepriser til at øge kapaciteten og positionere tankforretningen mod mulige markedsforbedringer efter 2017. Skibet vil, som Nordens øvrige produkttankskibe, blive opereret af Norient Product Pool, som gennem årene har været i stand til konsekvent at generere en indsejling, der ligger over markedsgennemsnittet, siger administrerende direktør Jan Rindbo.

Nyerhvervelsen har en lastekapacitet på 48.000 ton og forventes at blive en del af Nordens flåde af egne skibe i juli 2017.

Det er rederiets andet køb af et MR-produkttankskib indenfor en måned. Tidligere i juni annoncerede rederiet købet af et MR-produkttankskib bygget i 2009, der vil blive omdøbt til ’Nord Pearl’.

Læs mere: Norden udvider tankflåden

Ved udgangen af 1. kvartal 2017 talte Nordens tankflåde i alt 36 skibe: 25 MR-skibe med en lastekapacitet på 45.000-50.000 ton og 11 Handysize-skibe med en lastekapacitet på 35.000-37.000 ton. Rederiet 19 af tankskibene, mens resten er indbefragtede.

Kilde: Norden

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.313