- Vores rederi ligner ikke de andre. Vi er tonnage-providere.
Michael Allingbjerg er vice president i Nordic Shipholding. Sammen med bestyrelsesformand Knud Pontoppidan har han indvilget i at fortælle om rederiet Nordic Shipholding, der er en særlig størrelse.
De to herrer er de facto de eneste repræsentanter for rederiet i Danmark, mens Philip Clausius sidder i Singapore. Han er CEO i rederiet. Og så er han medejer og CEO i et selskab, der administrerer Nordic Shipholding siden 2014 - Transport Capital med base i netop Singapore.
- Singapore og Transport Capital ligger tættere på PAG, bemærker Knud Pontoppidan med henvisning til ejeren bag kapitalfonden. En ejer, der trådte til i 2013 med fokus på ekspansion. Det vender vi tilbage til.
Skiller sig ud
Michael Allingbjerg tager ordet igen og forklarer, hvordan han ser forskellen til de andre rederier, der har et langt større setup.
- At leje sig ind hos andre bliver mere og mere almindeligt. Jeg vil tro, at omkring 40 procent af verdens-tonnagen bliver administreret andre steder fra, siger han og tilføjer:
"Vi adskiller os fra de andre rederier"
Nordic Shipholding blev i 2014 købt af den Hong Kong-baserede kapitalfond PAG med fokus på vækst via det danske rederis børsnotering i København. Siden kom en krise i vejen, men ambitionen består