23948sdkhjf

Scandlines trækker rent vand ud af renseanlæg

Scandlines’ to nye færger på ruten Gedser-Rostock drives af Scandlines’ hybridsystem, der kombinerer traditionel dieseldrift med elektrisk batteridrift. Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

Hybridsystemet optimerer driften af skibsmotorerne, og sammen med andre optimeringstiltag er færgens brændstofforbrug blevet reduceret til næsten en tredjedel per overfart per bil sammenlignet med de hidtidige færger på ruten.

De to nye færger har også begge installeret et røgrensningsanlæg, en closed-loop-scrubber.

Scandlines' hybridfærger
Scandlines hybridfærger skubber ombygget fragtfærge til ny rute

Nyt anlæg til Scandlines hybridfærger

Scandlines’ nye hybridfærge i drift

Luxembourgsk anlæg
Kort fortalt vasker anlægget røgen af en blanding af vand og natriumkarbonat i pulverform, som pumpes over på færgerne. Spildevandet fra scrubberen ledes ned i en separator om bord, hvor slam ved rotation adskilles fra vand, der herefter kan genbruges. Når opløsningen ikke kan optage flere affaldsstoffer, pumpes vandet over i rensningsanlægget MarinePaq, der er produceret af det luxembourgske cleantech-firma Apateq. 

Anlægget er blevet installeret i to containere stablet oven på hinanden på havnen i Gedser. I en femtrins proces vasker rensningsanlægget restproduktet så effektivt, at man står tilbage med rent vand, der kan ledes ud i havnen i henhold til den strengeste miljølovgivning, hvilket absolut er en fordel for miljøet. 

Ved at bruge MarinePaq på land sparer Scandlines høje omkostninger til transport af spildevand til nærmeste industrielle spildevandsanlæg. Rederiet er heller ikke afhængig af, at eksterne parter skal afhente spildevand. I rensningsanlægget på land opnås desuden en langt højere kvalitet af rensningen. Tungmetaller, COD (kemisk iltforbrug), nitrit, sulfitter og nitrat reduceres til langt lavere niveauer end i andre eksisterende anlæg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.223