23948sdkhjf

Rickmers-konkurs får begrænset betydning for Mærsk

Maersk Line følger udviklingen i traditionsrige Rickmers Group nøje. Men ifølge en meddelelse fra rederiet til kunderne, hvoraf mange er nervøse for deres laster, har man taget sine forholdsregler.

- Vi har indchartret et antal skibe fra Rickmers Group med en samlet kapacitet på 145.000 TEU, eller nogenlunde hvad der svarer til fire pct. af vores flåde. Langt størstedelen af denne flådekapacitet er de facto ikke ejet af Rickmers. Umiddelbart forventer vi ikke nogen effekt af, at Rickmers Holding har ansøgt om konkursbeskyttelse. Enhver eventuel påvirkning vil være begrænset og operationel. Vi har nødplaner klar til at dække disse situationer, skriver Maersk Line ifølge ShippingWatch i en meddelelse.

Med aftaler om indchartring af 11 containerskibe er Maerks Line det største af de cirka 10 rederier på Rickmers Groups kundeliste. Også MSC og CMA CGM skulle være på denne liste.

Rickmers Group har kæmpet for livet. Da den primære bankforbindelse HSH Nordbank sagde nej til en redningsplan, og forhandlinger med en række kreditorer brød sammen, søgte shippingselskabet om konkursebskyttelse. Blandt andet arbejder virksomheden på at blive afnoteret fra børsen i Frankfurt. Det skriver TradeWinds.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282