23948sdkhjf

Fælles indgang til best practices for overholdelse af Polarkoden

De arktiske stater har besluttet at etablere en fælles webportal for best practices for de skibe, der sejler i Arktis, og som er omfattet af Polarkoden. Det skriver Danske Rederier på sin hjemmeside.

De otte arktiske stater vil etablere en ny webportal, som skal fremme en ensartet implementering af Polarkoden, der trådte i kraft den 1. januar 2017. Første møde i arbejdsgruppen, som skal etablere forummet blev afholdt i London i den 5. og 6. juni.

- Det overordnede mål med den nye webportal er at sikre en ensartet implementering af Polarkoden. Det gør vi ved at skabe større gennemsigtighed og dele viden om, hvordan rederier og flagstater har håndteret de områder i Polarkoden, hvor reglerne giver plads til fortolkning. Det ser vi som en stor fordel for alle rederier, siger Søren Enemark, chefkonsulent i Danske Rederier.

Opdaterer og delere data og fakta
Polarkoden indeholder vejledning i, hvordan kravene kan opfyldes, men vejledningen er skrevet på et tidspunkt, hvor der ikke var opnået praktisk erfaring med de problemer og usikkerheder, der kan opstå i forbindelse med brug af Polarkoden. Med den nye webportal kan der løbende deles viden og dermed sikres, at data og fakta bliver opdateret, efterhånden som der gøres nye erfaringer.

- Arktisk Råd sender et klart signal om, at de arktiske lande bør støtte hinanden i en ensartet implementering af Polarkoden. Det er til gavn for rederierne og i sidste ende sejladssikkerheden. Derfor ser vi gerne, at portalen kommer til at indeholde data om, hvordan andre rederier håndterer de forskellige krav i Polarkoden, siger Søren Enemark.

Webportalen skal også dele oplysninger om de polare farvande, som kan bruges af flagstater og forsikringsselskaber, når de vurderer de risici, som skibene kan blive udsat for de arktiske farvande. Samtidig vil den også indeholde links til vejrdata, iskort og nationale regler hos de andre kyststater.

Dagens møde er første skridt mod etablering den nye elektroniske portal. Det er hensigten, at Arktisk Råd evaluerer én gang om året, og ser på om der er behov for tilpasninger af portalen.

Kilde: Danske Rederier

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19