23948sdkhjf

Mød Det Blå Danmark på Folkemødet 2017

Igen i år er Danske Maritime sammen med Danske Rederier og Danske Havne at finde på Bornholm til den politisk folkefest den 15. - 18. juni

Postbåden 'Peter' danner for femte gang rammen om Det Blå Danmarks deltagelse i Folkemødet, som byder på en lang række aktiviteter i form af såvel debatter som andre spændende indslag.

Der er fuldt program fra torsdag til søndag. Bl.a. med debatter om globalisering, uddannelse, klima, vækst og overimplementering, ligesom skibet sætter sejl til netværkslounge fredag aften og stemningsfulde sømandsviser fremført af Søren Pind (V) og Mogens Jensen (S) lørdag aften.

Både fredag og lørdag vil der desuden blive dystet på maritim paratviden i ’Sænke Slagskibe’, og der vil også være mulighed for at komme ud at sejle med Det Blå Danmark i løbet af Folkemødet.

En lang række prominente beslutningstagere vil også gæste Postbåden 'Peter' i løbet af Folkemødets fire dage. Brian Mikkelsen (K), Lars Christian Lilleholt (V), Troels Lund Poulsen (V), Morten Bødskov (S), Magnus Heunicke (S), Bendt Bendtsen (K), Jeppe Kofod (S) og Anders Johansson (K) er blot nogle af de politikere, man kan møde ombord på Postbåden Peter til Folkemødet. Herudover vil man kunne møde repræsentanter fra ikke bare de tre blå organisationer, men også en række andre organisationer, tænketanke og virksomheder, herunder Dansk Metal, IDA, Tænketanken Europa, Dare Disrupt, Siemens Wind Power, Dansk Energi og WWF.

- Folkemødet er et fantastisk frirum, hvor vi kan møde både de politikere, vi som organisation sædvanligvis ser en del til, og folk fra virksomheder og organisationer, som vi typisk har hørt om, men sjældent får lejlighed til at tale med. Det er et godt sted at lytte og lade sig inspirere, og det glæder jeg mig meget til, siger Jenny N. Braat, administrerende direktør Danske Maritime.

Det Blå Danmarks deltagelse i Folkemødet 2017 er igen i år støttet af Den Danske Maritime Fond.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251