23948sdkhjf

OOCL tager TEU-verdensrekord

OOCL Hong Kong bryder 21.000 TEU grænsen og overhaler 'Madrid Mærsk'

'Madrid Maersk' er ikke længere verdens største mål på TEU-kapacitet.

Orient Overseas Container Line (OOCL) har netop fejret navngivningen af rederiets nyeste og hidtil største containerskib, ’OCCL Hong Kong’. Ceremonien fandt sted ved Samsung Heavy Industries i Geoje Island i Sydkorea. Der oplyser OOCL i en pressemeddelelse.

Med en kapacitet på hele 21.413 TEU ‘OOCL Hong Kong’ sniger containerskibet sig forbi ’Madrid Mærsk’ med plads til 20.568 TEU. Samtidig når det nye fartøj som det første over 21.000 TEU.

- Det er en meget spændende tid for os alle, for i dag markerer første gang, at OOCL modtager en nybygning i 21.000 TEU-størrelsen. Faktisk bliver ’OOCL Hong Kong’ en kæmpe blandt havets containerskibe med en kapacitet på 21.413 TEU. I sandhed en vigtig milepæl for os ved OOCL, udtalte formand for OOCL, C.C. Tung, ved navngivningsceremonien.

- Mens vores branche nu om stunder lader til at have en tendens til at overgå hinanden med at bygge større containerskibe forholdsvis hurtigt, er dette alligevel en vigtig begivenhed for os. Da vi står overfor øget konkurrence og ustandseligt pres for at reducere omkostninger har vi brug for at tage modige skridt inden for drift af effektive, store skibe for at forblive relevante og konkurrereeffektivt som et stort containershipping selskab,  

Sidst OOCL havde verdens største containerskib var i april 2003 med ’OOCL Shenzhen’ på 8.063 TEU, som også blev bygget af Samsung Heavy Industries.

‘OOCL Hong Kong’ har en samlet længde på 399,87 meter og en bredde på 58,8 meter.

Skibet vil blive sat ind på handelsruterne Asien-Europa på LL1 service.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282