23948sdkhjf

Hirtshals gør klar til ny ro/ro-rute

Med underskrivelsen af en samarbejdsaftale er søtransport mellem Hitra Kysthavn i Midtnorge og Hirtshals Havn kommet endnu et lille skridt nærmere en virkeliggørelse. Det oplyser Hirtshals Havn på sin hjemmeside.

Samarbejdsaftalen er underskrevet mellem Kysthavnalliansen og Hirtshals Havn, og dermed samles kræfterne i Kristiansund og Nordmøre Havn IKS, Nord-Trøndelag Havn Rørvik IKS og Hirtshals Havn i det fortsatte arbejde for at udvikle nye tidssvarende transportløsninger. Der er positive forventninger til at Trondheim Havn også slutter sig til samarbejdet.

Samarbejdet har i den første fase fokus på etablering af søtransport mellem Hitra Kysthavn og Hirtshals Havn og på sigt vil også transport på Rørvik Havn blive en del af initiativerne.

Laks og andre godstyper i tankerne
Den helt nye samarbejdsaftale vil styrke basis for effektiv søtransport af laks og vil samtidig åbne for andre godstransporter mellem Hirtshals og Midtnorge. Fokus ligger på den sydgående transport af laks, hvor der er tale om betydelige volumener, og hvor volumenerne vil fremvise en betydelig vækst over de kommende år.

På Hirtshals Havn lægger bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen vægt på lakseindustriens fortsatte valgfrihed:

- At få transporten af laks ud på søen kan ske allerede i dag, men det er vigtigt, at havnene og det rederi, der åbner en rute kan skabe forandring uden ændringer. Vi skal sammen med et rederi skabe en løsning, der giver mindst mulig forandring for lakseindustrien, så derfor skal industrien i størst muligt omfang bevare den fleksibilitet og de samarbejdsrelationer med vejtransportsektoren som industrien har i dag. Vi må som havne tænke i innovative løsninger sammen med rederi og lakseindustri, så rederiet får en fornuftig økonomi i sejladsen og så lakseindustrien kan fortsætte med den eksisterende fleksible løsning med mange lastvognsoperatører, samtidig med at vi får en del af laksetransporterne over på søvejen. Dette er en af grundene til at vi har underskrevet samarbejdsaftalen.

Faciliteterne er på plads
Etablering af en ro/ro-rute mellem Hitra Kysthavn og Hirtshals Havn kan umiddelbart ske, da de nødvendige faciliteter i de to havne allerede eksisterer, og inden for en overskuelig tidshorisont vil en udvidelse af ruten til Rørvik også kunne opstartes. På Rørvik er havnefaciliteter således under opførelse.

Kysthavnsalliansen er et samarbejde mellem Kristiansund og Nordmøre Havn IKS og Nord-Trøndelag Havn Rørvik IKS. M med samarbejdet i Kysthavnsalliansen er at styrke indsatsen for at overflyttet godstransport fra vej til sø. Havnene ligger logistikmæssigt gunstigt på den norske vestkyst, hvorfor anløb af havnene kræver en minimal deviation fra for skibe, der besejler ruter på kysten.

Kilde: Hirtshals Havn 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079