23948sdkhjf

Ny direktør for Færgen

Jørgen Jensen afløser John Steen-Mikkelsen på chefposten fra 2019
Den nuværende vicedirektør for Færgen, Jørgen Jensen, bliver ny adm. direktør pr. 1. januar 2019, hvor han afløser John Steen-Mikkelsen på chefposten. Til den tid er hele organisationen flyttet vest for Storebælt. Det skriver TV2/Bornholm

Færgen skal fra 1. september 2018 ikke længere besejle Bornholm som følge af et nationalt udbud om ruterne til og fra øen. På den baggrund er Færgen i gang med at omorganisere, og det betyder, at rederiet bliver mindre og kommer til at beskæftige færre medarbejdere.

- Vi er en markant større virksomhed i dag, end det vi bliver i fremtiden, så der kommer til at være markant færre arbejdspladser til rådighed, siger Jørgen Jensen til TV2/Bornholm.

Hvor Jørgen Jensen rent fysisk skal møde på arbejde i fremtiden er endnu uvist.

- Det bliver jo ikke på Bornholm, desværre. Men det bliver i Vestdanmark, hvor vi kigger på forskellige muligheder, siger Jørgen Jensen til tv-stationen.

Inden han blev kommerciel direktør i Færgen, har Jørgen Jensen tidligere arbejdet som bl.a. overfartschef for NFS på Samsø, passagerchef i Scandlines, direktør i Scandlines Sydfynske og overfartschef på Gedser-Rostock.

Færgen beskæftigede i fjor 578 fuldtidsmedarbejdere på landsplan, hvoraf cirka 300 er ansat på Bornholm, mens 100 er landbaserede job. Færgen er i dag Danmarks største ø-rederi og sejler til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Langeland og Lolland via i alt syv forskellige ruter.

Rederiet kom i ud af 2016 med et årsregnskab en rekordstor omsætning, som for første gang rundede en milliard kroner. Færgens nettoresultat for 2016 var et overskud på 44 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078