23948sdkhjf

Mærsk: Vi har gjort op med bestikkelse

Maersk Line siger nej til smøger og sodavand - og har nedbragt brugen af bestikkelse med 87 procent
Maersk Line meddeler, at man stort set har udryddet de såkaldte facilitation payments (defineret som bestikkelse med gaver eller mindre beløb, normalt nævnes op til 150 dollars), der i den maritime industri er udbredt som smørelse, når containerskibe skal have hjælp fra lodsen, tolderne eller havnemyndighederne.

- Vi har næsten udryddet facilitation payments i Maersk Line. Det kan være cigaretter, sodavand eller mad, siger Maersk Lines chef for anti-korruption, Kristin Berglund, til dr.dk.

LÆS SØFARTS UDDYBNING AF EMNET HER

Maersk Line har mere end 600 containerskibe, som hvert år laver ti-tusindvis af havneanløb. En forsinkelse på bare en dag kan koste Maersk Line mange penge. Brugen af facilitation payments er imidlertid faldet med 87 procent fra 2015 til 2016, og det skyldes blandt andet, at Maersk-kaptajnerne nu konsekvent siger nej til smørelse.

Det har skabt en del uro, siden Maersk meldte klart ud, siden der fortsat er et massivt pres for at betale bestikkelse. Det har mundet ud i skænderier, trusler om bøder og arrestation af mandskabet, ifølge Kristin Berglund.

Maersk Supply Services har også begrænset brugen af facilitation payments - med 82 procent, mens tallet hos Maersk Tankers er faldet med 43 procent.


FAKTA: Hvad er korruption i shipping?

I princippet kan det kaldes korruption, når man betaler en ekstraydelse for at opnå en fordel uden at få en regning. Imidlertid er der flere definitioner.

Den mest udbredte inden for shipping er følgende: Meget markante beløb - udbetalt for eksempel for at få store kontrakter – kaldes korruption. Mindre, men anseelige beløb, typisk udbetalt til embedsmænd på mellemniveau for at få en mindre fordel, kaldes bestikkelse.
Mens små beløb – grænsen angives fra flere sider til omkring 150 dollars - kaldes facilitation payments.

Sidstnævnte ligger i en juridisk gråzone og er ikke nødvendigvis ulovlige. I shippingverdenen er facilitation payments bredt accepteret, også fra foreninger og lovgiveres side, som et (indtil videre) nødvendigt onde for at undgå markante forsinkelser af store laster etc.

Kilde: dr.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11