"Sømændene vil gerne snakke"
Søfart tog med præst Ulrik Maarup Iversen fra den danske Sømandskirke i Rotterdam på rutinebesøg på et dansk tankskib. Vi fandt ud af, at en stor del af sømandspræstens virke har psykologisk karakter
Kaptajn Per C. Andersen tager imod på broen af Nordic Tankers-skibet ’Nordic Nadja’ med et smil. Han kender sømandspræsten, og han er glad for besøget. Kaptajnen har kaffe og kage klar på kedlen til en seance, der er svær at definere.
- Det betyder sådan set ikke så meget for mig, om det er en præst, der kommer. Men det er rart, at der kommer nogen, siden jeg er eneste dansker om bord, siger Per C. Andersen til Søfart.
Nogle timer tidligere møder vi første gang Ulrik Maarup Iversen. Han er midt i gudstjenesten i en næsten fyldt kirke, og bagefter er der frokost for det danske miljø Siden konfirmationsforberedelse, inden vi tager med ud i havnen til et af de over 250 årlige skibsbesøg, som han og hans assistent har årligt i Rotterdams enorme havn.
Hvordan tager de danske søfolk imod dig?
- Vi bliver normalt taget rigtig godt imod, selvom vi kommer uanmeldt. Det kan være svært at time for os, og man kan nemt komme på et tidspunkt, hvor det ikke lige er så godt. De har som regel altid travlt, når de kommer til Rotterdam, siden de ligger inde så kort tid som muligt, men vi bliver alligevel altid taget godt imod, og får en kop kaffe.
De fleste søfolk kender godt kirken. Især de ældre søfolk, men det har selvfølgelig ændret sig lidt, fordi de tidligere lå inde lidt længere tid og havde bedre tid til at komme ind på kirken. Jeg synes dog de ældre søfolk er gode til at fortælle de unge, hvad de kan bruge os til.
Har I også en praktisk funktion?
- Ja. Men det er funktion, som vi deler med Handelsflådens Velfærdsråd, der har en mand fast i Rotterdam. Vi har f.eks. aviser med ud til skibene, og vi har en bus, så vi kan køre dem i land. Det er vigtigt at sige, at hjælper alle sømænd på de danske skibe, ikke kun danskerne. Og vi har ofte folk med mange nationaliteter med i vores bus. Jeg oplever også, at de andre nationalitetr gerne vil snakke på engelsk, nogle gange om religion, men ikke så ofte. Det kan desuden være rart som eneste dansker om bord bare at sidde og snakke dansk en times tid, det er jo lidt lettere med en fælles referenceramme. Mange af skibene er i øvrigt de samme - de kommer igen og igen. Så de ved også, hvem os fra Sømandskirken er.
Hvad er din fordel?
- Det er nok, at jeg kommer udefra og kan have nogle gode snakke, som ikke kommer videre. Jeg lytter, og søfolkene ved, at man har tavshedspligt. De kan sige hvad som helst til mig, jeg er ikke en del af livet om bord eller af rederierne. Så man kan snakke om alt muligt, også familien derhjemme, rederiet, kollegerne på skibet. Altså mange af de der ting, som kan være svære at snakke med andre om. Og vi kan selvfølgelig også snakke om fodbold, og hvem der vandt valget i Danmark eller om Donald Trump osv.
Hvorfor blev du præst?
- Det kom af interesse for sprog, filosofi og historie. Så tænkte jeg, hvilken uddannelse det mon skulle være. Og der kan teologi lidt af det hele. Det var ikke så meget for at blive præst, det kom hen ad vejen. Virkeligheden går jo op for en; man skal have et arbejde, og naturligvis er næste skridt, at man og stille og roligt får mere lyst til at blive præst.
Hvad er det mest interessante ved præstegerningen?
- Det er, at man møder en hel masse forskellige mennesker, som er alle mulige steder i deres liv. Nogle er glade andre triste, og det er en udfordring at tackle som præst. Man skal lytte og være til stede. Præster og psykologer adskiller sig nok ved, at psykologen har en plan, og vi kan selvfølgelig anbefale folk at gå til en psykolog. Men som udgangspunkt tager vi os tid og lytter til folk. Det er mest udlændingene på de danske skibe, der gerne vil tale om religion.
