23948sdkhjf

Transportminister: Vejle Havn handlede i strid med havneloven

Det var i strid med havneloven, da Vejle Havns slæbebåd sidste år løste opgaver i Horsens Havn. Det slår Transport- og Bygningsministeren fast

Vejle Havn sendte i december deres slæbebåd, Jeppe Jensen II til Horsens Havn for at løse opgaver. Det var efter Danmarks Rederiforenings vurdering i strid med havneloven, hvilket direktør Knud Vang Nielsen fra Vejle Havn ikke var enig i. Han udtalte dengang til Vejle Amts Folkeblad, at, at loven var uklar, og der var behov for en præcisering ved en kommende revision.

Men nu gør transportminister Ole Birk Olesen det helt klart, at Vejle Havn handlede i strid med havneloven. Det fremgår af et svar til det Konservative folketingsmedlem Anders Johansson, hvor ministeren skriver:

- ...efter det oplyste har Vejle Havn ikke annonceret aktiviteten og har ikke en Grandfather Right til at udøve slæbebådsvirksomhed, hvilket indebærer, at det ikke er i overensstemmelse med havneloven, når Vejle Havn løser opgaver i en anden havn med deres slæbebåd.

Ministeren oplyser endvidere, at der vil blive sendt en kopi af svaret til Vejle Kommune, der er tilsynsmyndighed for Vejle Havn. Det får Anders Johansson til at bakke op om ministerens klare tale.

- Vi er på gal kurs, hvis det offentlige stjæler opgaver fra private virksomheder. Så jeg er glad for, at transportministeren med syvtommer søm slår fast, at offentlige slæbebåde kun må operere i egne havne. Det forventer jeg også, at ministeren har fokus på, når havneloven skal til eftersyn i den kommende tid, siger han

Peter Olsen, transportpolitisk chef i Danmarks Rederiforening opfordrer til en tydelig arbejdsdeling mellem offentlig og privat virksomhed i de danske havne. 

- Ministeren har med sit svar fjernet enhver rest af tvivl om, hvad man som kommunal selvstyrehavn kan tillade sig i forhold til at sikre beskæftigelse til havnens slæbebåd. Fremadrettet bør der være fokus på at samarbejde med de havnerelaterede virksomheder og understøtte deres udvikling, frem for at etablere konkurrerende virksomhed, siger han.

Her kan du læse hele ministerens svar til Folketinget.

Kilde: Danmarks Rederiforening

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.265