23948sdkhjf

Rekord for fjerde år i streg på Thyborøn Havn

Thyborøn Havn øger endnu engang top- og bundlinjen

Ledelsen og bestyrelsen i Thyborøn Havn er ikke sen til at kalde 216-regnskabet særdeles tilfredsstillende. Med en stigning på 11 procent omsætningen og 29 procent på bundlinjen er det med god grund, for det er fjerde år i træk, at tallene stiger.

Godsomsætningen på Thyborøn havn steg i 2016 med hele 88 procent i forhold til 2015, hvilket har medvirket betydeligt til både omsætning og resultat. Fremgangen er hovedsagelig sket på import af fiskeafskær og i særdeleshed på sten, grus og søral.

Denne fremgang på godsomsætningen har også givet forøgelse på skibsafgifter, der sammen med de meget velfungerende maritime servicevirksomheder på havnen med fartøjer til reparation osv. har givet hele 42 procent fremgang på skibsafgifter i forhold til 2015.

Fakta om Thyborøn Havn
Thyborøn Havn er en kommunal selvstyrehavn ejet af Lemvig Kommune

Thyborøn Havn råder over et samlet areal på ca. 950.000 m2

Der er i alt ca. 5,5 km. kajer i Thyborøn Havn

Største vanddybde i bassiner og ved kajer er 9 meter

Samlet godsomsætning over kaj i 2016 blev på 1.516.875 ton

Samlet mængde af fisk over kaj i 2012 blev på 246.203 ton

Værdien af landet fisk over kaj i 2016 blev på 910 mio. kr.

- Det er yderst tilfredsstillende at se at vores investeringer i infrastrukturen bærer frugt og at det for 4. år i træk er lykkedes at sætte omsætningsrekord. Ydermere har det også forplantet sig med et rigtig flot resultat på bundlinjen, hvilket også er nødvendig for at forrente de investeringer vi har foretaget og også kommer til at igangsætte i de kommende år, siger bestyrelsesformand Karl Kristian Bro. 

Bestyrelsen har foreslået årets resultat overført til næste år, idet den fortsatte konsolidering skal anvendes til disse fremtidige investeringer for dermed at sikre Havnens fortsatte udvikling. Thyborøn Havns egenkapital udgør herefter 99,70 mio. kr.

Nye godstyper til i 2017
I 2017 forventer bestyrelsen også fremgang i alle forretningsområderne.

På godsområdet kommer der nye godstyper til. Ikke mindst indenfor Offshore industrien, hvor Thyborøn havn netop har indgået en aftale med entreprenørfirmaet Per Aarsleff om at fundamenterne til Nissum Bredning vindmølle projektet skal anlægges via den nye sværgodskaj. Selve møllerne til projektet skal også anlægges med udgangspunkt fra sværgodskajen.

- Vi har løbende henvendelser om nye areal lejere, hvor vi håber og forventer at kunne præsentere nye aktører både indenfor fiskeriet, offshore og gods i løbet af året. Det er aktiviteter som forarbejdning af fisk, mølle og kabelprojeter samt nye kunder på bioenergi området vi forventer os meget af, siger havnedirektør Jesper Holt Jensen om de nye aktiviteter i 2017.

Thyborøn Havn
mio. kr. 2016 2015
Omsætning 43,5  39,2 
Årets resultat 11,86  9,2 
Balance 246,9  173,8 
Egenkapital 87,84  99,69 
Soliditetsgrad 40,31  50,5 
Overskudsgrad 23,5  27,2 
     
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093