Mod Golfen med Nimitz-klassen
Fregatten ’Peter Willemoes’ bliver i denne uge som det første danske skib del af en moderne hangarskibsgruppe. Søfart har talt med kommandørkaptajn Kristian Haumann, som står i spidsen for det danske bidrag til at bekæmpe ISIL
Nu skal fregatten ’Peter Willemoes’ indgå i styrken; en armada med en række topmoderne støtteskibe, der skal hjælpe - og sikre - kæmpen på sin vej.
Læs mere: Dansk fregat indtræder i amerikansk hangarskibsgruppe
Amerikanerne anser deres hangarskibe som rygraden i sikkerhedspolitikken, siden den flydende flybase kan sendes ud til et hvilket som helst sted i verden. Og nu gælder det så kampen mod ekstremisterne fra ISIL.
Mangler mandat
Søfart fangede Kristian Haumann, kommandørkaptajn (chef) på ’Peter Willemoes’ i sidste uge, netop som skibet var gået igennem Gibraltarstrædet. Siden er fregatten gået videre østover i Middelhavet, men der går et par dage mere, inden man kan indgå i den store amerikanske styrke.
- Vi skal først have det politiske mandat på plads, og det er ved at blive behandlet i Folketinget i de her dage. Den niende februar skulle det gerne være færdigbehandlet, siger Kristian Haumann til Søfart og tilføjer:
- Vi har fået at vide, at vi skal gøre os klar, derfor er vi afsejlet Danmark før mandatet er endelig på plads. Når mandatet er på plads, møder vi gruppen i Middelhavet og indgår i gruppen. Først opererer vi i Middelhavet, siden i den Persiske Golf.
Peter Willemoes skal bl.a. igennem Suez-kanalen og ind i det Det Røde Hav, dernæst videre til Adenbugten, så ud i den nordlige del af Det Indiske Ocean. Siden igennem Hormuzstrædet og endelig ind i Den Persiske Golf, hvorfra flyene kan nå ind over Syrien og Irak.
’Peter Willemoes’ har haft fint vejr på vej ned langs den europæiske atlanterhavskyst, og man har afholdt øvelser undervejs.
- Vi har fået nogle nye folk om bord - en række specialister, som vi er i gang med at give de sidste uddannelser, så de kan begå sig her på skibet, ikke mindst i forhold til almindelig sikkerhed men også eksempelvis førstehjælp, skulle der ske noget, siger kaptajnen og tilføjer:
- Vi er mange mennesker sammen, det kan også være en udfordring, men stemningen er god. Vi har faktisk en om bord, som blev far i nat. Hans kæreste fødte en lille dreng - lidt tidligere end planlagt, så han kommer hjem fra det næste havneophold og så tilbage til skibet senere under turen. Vi kommer i havn ca. en gang om måneden for lige at ’strække ben’ men også for at fylde op med ferske varer.
Stolthed om bord
Kaptajnen erkender, at der er en pæn portion stolthed over at være en del af det danske bidrag.
- Det er første gang, Søværnet laver noget i den skala, og det er selvfølgelig også med en vis stolthed, vi yder vores bidrag. Vi vil vise, at vi kan det her, og det giver bestemt også en speciel følelse i besætningen, siger han til Søfart og uddyber:
- Alle ser frem til at prøve det her. Nu er vi så klar til selve deployeringen, og vores materiel er godt, vi har rigtig gode skibe og rigtigt godt udstyr; våbensystemer, sensorer etc. Alt fungerer fuldstændig, som det skal, siger Kristian Haumann.
Ikke-amerikanske enheder, der indgår i en hangarskibsgruppe, betegnes cooperative deployer, og der er altså kun en håndfuld andre nationer, der har været en del af en amerikansk hangarskibsgruppe før. Det har også givet udfordringer, erkender kaptajnen.
Udfordringer
- Vores systemer og procedurer har stort set været som amerikanernes, men nu skal vi arbejde direkte sammen med dem, og ikke i NATO-regi, men i en national amerikansk kommandostruktur. Det har krævet, at vi har arbejdet meget kommunikationsmæssigt, så vi får de rigti ge oplysninger til tiden, forklarer Kristian Haumann og uddyber:
- Systemerne skal jo kunne tale sammen, og vi har brugt en del tid på at lære deres kommandostruktur at kende. Det er lidt anderledes end i NATO-sammenhæng. Ellers er det i virkeligheden kun justeringer og tilpasninger, og amerikanerne har været virkelig opsatte på, at det her skal fungere - de betragter os som en part, der kan gøre en forskel, samtidig med, at der selvfølgelig er et politisk signal i at have flere nationer om bord, erkender kaptajnen.
2 spørgsmål til Kristian Haumann, kaptajn, ’Peter Willemoes’
Hvordan griber I samarbejdet med amerikanerne an?
– Det har været et langt forløb at nå frem til, hvor vi er nu med et stort antal steps undervejs. Der har været konferencer, systemmæssige tilpasninger, og kommandostrukturen er blevet drøftet igennem. Derudover har vi afholdt en række øvelser med amerikanerne; vi er blevet linket op med deres systemer – og vi har så gennemført simulerede øvelser. De amerikanske skibe sejler i øvrigt heller ikke altid sammen i denne hangarskibs-gruppe, så de har også haft behov for at øve sig. Vi var i USA i november og december for at træne med hangarskibsgruppen til søs, og kom først tilbage til Danmark den 22. december.
I bliver en del af den stærkeste flådestyrke, der findes?
– Ja, det kan man godt sige, det er en slagkraftig styrke, som har en masse forcer. Flåden består af hangarskibet ’George H.W. Bush’ af Nimitz-klassen med 70-80 fly. Det er jo den største klasse, der findes, og til at beskytte den er der 6-9 fartøjer a la den type, vi er. Dvs. destroyere, krydsere og fregatter.
FAKTA: F362 ’Peter Willemoes’
’Peter Willemoes’ er den anden af tre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen, og skibet er søsat i december 2010.
Længde/bredde: 138,7 / 19,8 m
Dybgang: 4,56 / 6,45 m
Deplacement: 5.462 / 6.645 ton
Besætning: Mindst 101 personer, maksimalt 165 personer
Max fart: 28 knob (52 km/t)
Aktionsradius: ca. 9.000 sømil (ca. 16.600 km)
Bevæbning: Harpoon sømålsmissiler, ESSM luftmålsmissiler, Lockheed Martin ,multimissillauncher, 76 mm maskinkanon,
35 mm maskinkanon, MU 90 antiubådstorpedo, 12,7 mm
tungt maskingevær + 1 helikopter
Tilhørsforhold: 2. Eskadre med base ved Flådestation Korsør
Kilde: Søværnet
FAKTA: ’USS George H.W. Bush’
Hangarskibet ’USS George H.W. Bush’ er opkaldt efter den amerikanske præsident, der sad fra 1988 til 1992.
Skibet er af Nimitz-klassen, som er de største hangarskibe i verden og de største flådefartøjer, der nogensinde er bygget. Klassen er imidlertid på vej til at blive overhalet af Gerald R. Ford-klassen, der er en anelse større.
’USS George H.W. Bush’ indtrådte i tjeneste i 2009 og kan have op til 90 fly og/eller helikoptere om bord. Skibet er 332 meter langt /317 meter ved vandlinjen. Og 76 meter bredt /42 meter ved vandlinjen.
Hangarskibet er atomdrevet og har i princippet ubegrænset rækkevidde.
Deplacement: 102.000 / 114.000 ton.
Kilde: US Navy
