Maersk Tankers bekræfter ti nybygninger
Maersk Tankers skriver i 2016 Årsrapporten, at der er bestilt 10 styk LR2 tankskibe hos det kinesiske værft Dalian Shipyard. Virksomheden underskrev den betingede ordre i november 2016, ifølge Maersk Tankers.
Ifølge aftalen skal de nye tankskibe leveres over en treårig periode. Det første skib skal ind i Maersk Tankers flåde i 2019.
- Nybygningskontrakten er del af en flådefornyelse, som skal opretholde en konkurrencedygtig flåde og en stærk markedsposition i LR2 segmentet, lyder det fra Maersk Tankers.
Maersk Tankers ordrebog tæller nu 11 mellemdistance tankskibe, hvoraf fem efter planen skal leveres i år og de sidste seks i 2018, samt option på 10 langdistance LR2 tankskibe.
Kilde: World Maritime News